Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.
REFORM: Når store dele af beslutningerne om EU's landbrugspolitik i højere grad end tidligere bliver op til de enkelte medlemslande, er det som udgangspunkt en god idé. Men det betyder ikke, at det ikke kan give problemer alligevel.
Sådan lyder det fra Carsten Daugbjerg, der er professor i landbrugs- og fødevarepolitik på Københavns Universitet.
- Der har været en erkendelse af, at landene og landbrugsområderne er meget forskellige, og at man derfor har forskellige behov, og det giver sådan set god mening, siger han.
- Der er jo bare stor forskel på, om du driver landbrug i det nordlige Finland eller nede i Sydeuropa. Og holdningsmæssigt er det også forskelligt, hvor de forskellige lande er i forhold til klimavenlighed og dyrevelfærd, siger Carsten Daugbjerg.
Ikke noget stort spild
Men samtidig vil EU-Kommissionen gerne bevæge landbruget i en grøn retning. Og det er ikke sikkert, at alle lande vil gøre det i samme tempo.
- Det er helt klart dilemmaet. Man har erkendt, at alle lande nok ikke vil lave omstilling i forhold til klima i samme tempo, og derfor kan nogle lande komme til at føle, at det har negative konsekvenser at gå forrest, siger Carsten Daugbjerg.
Det er krav om nationale handlingsplaner for en klimavenlig omlægning, der skal forhindre, at enkelte lande slet ikke hopper med på at gøre landbruget mere klimavenligt.
Alle lande skal således lave en klimaplan, som kommissionen i sidste ende skal godkende.
- Det er det, der skal forsøge at sikre, at alle lande kommer på en grøn omstilling i et eller andet omfang. I hvor høj grad det lykkes, bliver svært at sige, siger Carsten Daugbjerg fra Københavns Universitet.