bannerPos

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

- Jeg ser en stigende interesse blandt landmændene og et øget fokus også fra samfundets side for natur og biodiversitet. Det kan landbruget bidrage til, siger naturchef og biolog i Seges, Heidi Buur Holbeck. (Foto: Seges)

Flemming Erhard

Journalist
04-04-2020 09:14
Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

Et stigende antal dyreholdere får naturpleje som deltids- eller heltidsjob.

Og det er et hverv, som både Naturstyrelsen og Landbrug & Fødevares videns- og innovationsorganisation, Seges, arbejder på at udvikle som en regulær driftsgren på linje med svine- eller mælkeproduktion.

Hos Seges siger naturchef og biolog, Heidi Buur Holbeck:

- Jeg ser en stigende interesse blandt landmændene og et øget fokus også fra samfundets side for natur og biodiversitet. Det kan landbruget bidrage til.

- Landmændene har en enormt vigtig rolle i den danske naturpleje, fordi det er dem, som forvalter naturområderne. Og det er vigtigt, at de landmænd, som står for naturplejen, nu også får anerkendelse fra resten af landbruget og fra befolkningen for det arbejde, som de udfører.

Seges har i flere år selv haft rådgivnings- demonstrationsaktiviteter i gang for at understøtte landmænd, som har græssende kreaturer på beskyttede naturarealer. Det er noget som landmændene kan få økonomiske tilskud til fra EU’s kasse for landbrugsstøtte. Både i form af direkte betalinger og indirekte fra tilskudspuljer under Landdistriktsprogrammet, som den danske statskasse også bidrager til og bestyrer.

150 landmænd arbejder professionelt med naturpleje

For tiden er Seges blandt andet hyret ind som rådgiver på et EU-støttet projekt, Life IP Natureman, i Himmerland og Midtjylland. Projektet har Naturstyrelsen som tovholder og otte deltagende kommuner. Målet med projektet er at forbedre forholdene for en række sjældne og truede naturtyper i 11 forskellige Natura 2000-beskyttede områder med rigkær (moser og enge), kilder og overdrev. Projektet arbejder også for at gøre naturpleje til en rentabel driftsgren.

EU bidrager med 78 millioner kroner til projektet, der løber i 2018-2025. Det får også tilskud fra statskassen og kommunerne samt fra fondene, Aage V. Jensen og 15. Juni Fonden.

Omkring 150 danske landmænd har helt eller delvist som profession at lade deres dyr afgræsse beskyttede naturarealer, skønner Heidi Buur Holbeck. Hun tør ikke anslå hvor mange, der har det som fuldtidserhverv. Det er ikke noget der registreres i statistikker, sådan som for svine- eller mælkeproduktion.

- Vi har lavet driftsgrensanalyser hos nogle naturplejere og kan heraf se, at der findes nogen, som kan tjene penge på det her. Nogle tjener en del penge, andre tjener mindre. Det interessante er, at det er lidt forskelligt, hvad folk tjener pengene på. Nogle tjener dem på kødproduktion, mens andre tjener dem på tilskud. Andre igen på en blanding. Det vigtigste ser ud til at være, at de har lagt en strategi for, hvordan de vil tjene pengene, siger Heidi Buur Holbeck.

Der er stigende interesse blandt landmænd

Hovedparten af de danske naturarealer bliver græsset af dyr, som ejes af ganske almindelige landmænd, som har dyr gående på mindre arealer på alt fra måske 20 hektar til 50 hektar. Her er naturforvaltningen en bibeskæftigelse ved siden af den almindelige landbrugsdrift.

Imens blomstrer den faglige interesse i landbrugserhvervet, beretter naturchefen.

- Jeg oplever, at der er flere og flere landmænd, som siger ok: vi har faktisk en vigtig opgave her. Jeg plejer at sige til naturplejerne, at de har en ekstrem vigtig opgave for hele landbruget. For det er ude på de eksisterende naturarealer – engene og overdrevne og hederne - at vi har den værdifulde natur. Det er der, at de sjældne og truede arter lever. De lever jo ikke på dyrkningsfladen.

62 procent af Danmarks areal var pr. 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder.

Der er brug for en ændret tankegang blandt naturplejerne selv, hvis naturpleje også skal springe ud som en regulær og rentabel driftsgren.

- Landmænd med græssende dyr på naturoverarealer har naturligt nok haft fokus på, om de nu overholder tilskudsbetingelserne, og om de nu kunne hente noget kødtilvækst på dyrene. Men nu har vi en ny dagsorden. Landmændene bliver fremover i stedet målt på, om de leverer på biodiversitet. Det kræver, at landmændene er parate til at ændre deres mindset, så de tænker mindre på kødproduktion, og mere på biodiversitet, siger naturchefen.

Skal synliggøre hele landbrugets naturindsats

Landbruget har så også stadig et udestående med de regler om betingelserne for tilskud fra Landdistriktsordningens puljer til formålet, som ligger til grund for en stor del af dyreholdernes indkomst.

- For at naturplejeren kan få en bedre økonomi i at levere biodiversitet, så kræver det nogle tilskudsordninger, der rent faktisk understøtter, at de kan få en fornuftig økonomi. Og vi har brug for at få naturplejernes indsats synliggjort, så den også får anerkendelse inden for hele landbruget, som noget der skal hjælpe resten af landbruget på vej, siger naturchefen.

Heidi Buur Holbeck slår på, at en bedre synliggørelse af landbrugets indsats for naturpleje vil befordre samfundets accept af den almindelige landbrugsproduktion – erhvervets såkaldte license-to-produce, som er et begreb, som Landbrug & Fødevarer selv opererer med i sin dialog med resten af samfundet.

Det fordrer også et nyt mindset blandt de traditionelle landbrugere, som producerer fødevarer. Tilskuddene til naturpleje bør betragtes som en løn, som naturplejerne får for at tage vare på biodiversiteten på vegne af samfundet, siger Heidi Buur Holbeck.

- Jeg ved godt, at nogle landmænd har det sådan, at de ikke er glade for at skulle leve af tilskud. Men her får naturplejerne tilskud for at gøre en ekstremt vigtig indsats for at sikre den danske natur. Det vil gavne resten af landbruget, at indsatsen for biodiversitet bliver målrettet og virkningsfuld. Tilbagegangen for biodiversiteten bliver påvist i den ene rapport efter den anden. Så der er brug for handling.

 Skal have bedre rammer og regler

- Man kan jo godt frygte, at hvis landbruget ikke sætter proaktivt ind og siger: vi skal virkeligt bidrag, hvor vi kan – ja, så risikerer landbruget at få nogle generelle restriktioner. Derfor er det så vigtigt, at vi får værdsat de naturforvaltere, som gør noget, men også at vi får dem klædt på, så de ved, hvad de skal gøre. Og så skal de have rammer og regler, som giver dem et råderum for at gøre det rigtige, siger Heidi Buur Holbeck.

Det er ikke muligt at give et bud på hvor mange landmænd, der vil være plads til i Danmark for sådan en karriere som naturplejer på fuldtid, siger Seges’ naturchef.

- Uh, det er jo et politisk spørgsmål om, hvor meget jord der skal tages ud af landbrugsdrift til natur og hvor mange hektar, der skal gå græssende dyr på. Det ved vi jo dårligt nok. Så det gør jeg ikke gætte på. Men man kan roligt sige, at der er en større og større fokus på biodiversiteten. Og vi ved, at hvis vi skal sikre biodiversiteten bedst mulige vilkår, så har de græssende dyr en nøglefunktion. Det har ikke samme effekt, at vi har nogle maskiner, der kører ud og slår græs. Derfor er det vigtigt at få gjort det rentabelt at være naturplejer.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.