Ny model ændrer EU-støtten – og styrker dyrelivet

Landmænd kan i fremtiden formentlig lade naturen råde uden at blive trukket i støtte. Det vækker begejstring hos både landmand og forsker i biodiversitet.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Mikkel Grubbe Hansen kan godt lide skov. Og det vil han gerne have mere af omkring sin ejendom ved Frørup på Fyn, hvor han holder grise. Han har haft gården omgivet af sine åbne marker de første mange år af sine år som landmand, men nu forskanser han stuehuset bag træer.

- Måske er det alderen, der gør, at jeg får nogle lidt andre interesser. Men naturen er begyndt at betyde mere for mig, fortæller han.

Han har allerede udtaget landbrugsareal og rejst skov på området, og inden for få dage begynder beplantningen af endnu et område.

Det betyder naturligvis, at han producerer færre afgrøder. Men også, at han fraskriver sig landbrugsstøtte. For som EU-reglerne er nu, får man som landmand støtte til de hektar, som man dyrker. Og når man som Mikkel Grubbe Hansen tager jord ud af produktion, så forsvinder støtten til de arealer også.

- Det kan føles lidt forkert, når der egentlig virker til at være politisk efterspørgsel på, at vi tager jord ud af vores produktion. Så kan det virke mærkeligt, at det ikke kan ses på støtten, siger den fynske landmand.

Men der er også meget, der indikerer, at reglerne ikke er sådan meget længere. Og det skyldes de forhandlinger, der i øjeblikket foregår omkring den kommende landbrugsreform i EU, der kommer til at definere de store linjer for landbrugspolitikken og ikke mindst landbrugsstøtten fra 2023. 

Ny model for støtten

Alt i disse forhandlinger tyder nemlig på, at den såkaldte bruttoarealmodel bliver en del af den nye reform, og det kan få økonomisk betydning for alle landmænd, der ligesom Mikkel Grubbe Hansen overvejer at bruge mindre af sin jord til avl.

Modellen har været en mærkesag fra dansk side. Både den danske minister Mogens Jensen (S) og Venstres Europa-Parlamentsmedlem Asger Christensen har talt modellens sag i henholdsvis Det Europæiske Råd, hvor ministrene diskuterer reformen, og i parlamentet, hvor Asger Christensen sidder i landbrugsudvalget.

Begge steder opnåede man enighed om at inkludere modellen i slutningen af oktober, og den kommer derfor efter alt at dømme til at gælde, når den kommende reform træder i kraft.

Det skaber begejstring i det landbrugspolitiske Danmark. Det er fem år siden, at Økologisk Landsforening støttede ideen første gang, og i 2018 hoppede Landbrug & Fødevarer med på vognen, ligesom Bæredygtigt Landbrug også støtter modellen.

Venstres Asger Christensen har altså i flere år kæmpet i Europa-Parlamentet for at modellen bliver implementeret i Europa, og han har da også jublet over, at det ser ud til at lykkes, at få ændringen med i reformen.

- Vi har arbejdet nat og dag i to år på at få bruttoarealmodellen med i den kommende landbrugsreform. Den har været ude af teksten, så inde i teksten, og så igen ude af teksten. Så det er en glædens dag, sagde Asger Christensen (V) til avisen Effektivt Landbrug, da Europa-Parlamentet stemte for forslaget 22. oktober.

Princippet bag modellen er, at landmændene stadig kan få landbrugsstøtte til arealer, som de tager ud af produktion. Som reglerne er nu, modtager landmændene direkte landbrugsstøtte alt efter, hvor mange hektar landbrugsjord de dyrker.

Men med bruttoarealmodellen kan den enkelte landmand vælge at lade dele af sine marker stå udyrkede, uden at han bliver trukket i landbrugsstøtte fra EU. Han er altså ikke forpligtig til at forarbejde jorden og så på hver en kvadratmeter, som han har søgt støtte til.

Det bliver dermed økonomisk mere fordelagtigt at lade naturen gå sin gang på de områder, som landmand måske alligevel ikke får stort udbytte af.

Ideen er dermed at få flere udyrkede arealer i Danmark. Det skal forhindre dyrkning af jord, der ikke er effektiv at dyrke på, og så skal det efter planen styrke biodiversiteten ud fra den tese, at flere arealer, hvor naturen kan få lov til at råde, også vil styrke mulighederne for, at flest mulige arter kan leve i naturen i Danmark.

Skal være simpel

Om modellen kommer til at få mange landmænd til at overveje mere natur på deres markarealer, hersker der ifølge analytiker hos rådgivningsvirksonheden Velas, Birthe Thordal Christensen, ikke den store tvivl om.

Hun er vant til at rådgive landmænd om de gældende miljøregler, og hun tror på, at denne ændring kommer til at påvirke de fleste landmænd.

- Næsten alle landmænd kommer til at gå deres arealer igennem, hvis landbrugsstøtten bliver struktureret på den her måde, siger hun.

Men ifølge chefkonsulenten skal man stadig holde skarpt øje med, hvordan de sidste paragraffer og detaljer bliver formuleret, selv om modellen allerede nu ser ud til at være blevet godkendt i både Europa-Parlamentet og i Det Europæiske Råd.

- Vi kender jo ikke den endelige aftale, og om sådan nogle modeller her kommer til at fungere, handler blandt andet om, om man gør ordningen simpel nok. Lige nu virker modellen simpel, men vi har nok lidt erfaring for, at det ikke altid er tilfældet, når aftalerne i EU er færdige, siger hun.

Hun peger blandt andet på, at man tidligere har forsøgt at styrke biodiversitet med ordningen om Miljøfokusarealer. Men den ordning er ifølge Birthe Thordal Christensen aldrig blevet en succes, og det skyldes kompleksiteten.

- Ordningen blev for omstændig at navigere i for landmændene, og det skal man undgå med bruttoarealmodellen, siger hun.

For den enkelte landmand kan det komme til at have afgørende betydning for, om man vælger at dyrke arealerne eller ej, når man i forvejen siger farvel til produktion.

Mere incitament

Men hvis aftalen bliver strikket ordentligt sammen, er der potentiale for, at mange landmænd vil benytte sig af, at det bliver lettere at lade arealer stå udyrkede hen.

- Hvis det bliver så simpelt, som man kan håbe, så vil det blive interessant for rigtig mange landmænd, mener Velas’ chefkonsulent.

Og det kan Mikkel Grubbe Hansen da også nikke genkendende til. For hvis han skal tage mere af sin jord ud af produktion, end han har gjort ind til videre, så vil han i højere grad begynde at kigge på bundlinjen, end han har gjort hidtil.

- De arealer, jeg har plantet træer på ind til videre, giver mig noget herlighedsværdi. De giver mig en bedre udsigt fra mit hus og en bedre grund at bo på, og derfor har det økonomiske ikke fyldt så meget.  Men hvis jeg skal finde yderligere arealer, så kommer det til at spille en større rolle, om jeg får støtte eller ej, vurderer den fynske svineproducent, der med sin foreløbige beplantning har frasagt sig cirka fem hektar, hvilket svarer til cirka fem procent af hans landbrugsareal.

- Man mister jo både produktion og støtte. Det har jeg ind til videre levet med, fordi jeg så har fået noget, jeg hellere vil have omkring mit hus. Men hvis jeg skal tage arealer ud længere væk fra min grund, så kommer det nok til at fylde mere, om jeg siger farvel til nogle penge i støtte, siger Mikkel Grubbe Hansen.

God løsning for naturen

Han mener også, at det giver mest mening, hvis beslutningen i fremtiden ikke vil have de samme økonomiske konsekvenser for landmanden, hvis man vil benytte sig af mindre af sit areal.

- Principielt synes jeg, at det giver bedst mening. Man startede med landbrugsstøtten, fordi man ville være sikre på, at der var fødevarer nok. Det var fødevarer, man ønskede. Nu ønsker man mere natur, og så giver det jo god mening at støtte det. Giv støtte til det, man gerne vil have. Det må være ideen med støtteordninger, siger han.

Ordningen giver altså god mening for landmændene, og kan formentlig have god effekt i forhold til at få landmændene til at opgive dyrkningsjord for i stedet at lave naturen spille en større rolle.

Løsningen er også en effektiv måde at få mere biodiversitet i forhold til, hvor meget den koster. Det er vurderingen fra Beate Strandberg, der er seniorforsker på Århus Universitet, og blandt andet har forsket i effekten af små naturområder i afgrænsede områder, som kaldes biotoper. Dem vil man formentlig få flere af med bruttoarealmodellen, og det er vigtigt.

- Umiddelbart vurderer jeg, at det er en god løsning. I forhold til andre initiativer for at skabe mere biodiversitet, er det en rimelig effektiv måde i forhold til tabene, siger hun.

Behov for mindre landbrugsjord

Hvor effektiv, bruttoarealmodellen vil være, afhænger i høj grad af, hvilke områder, der bliver udtaget, men ideen med at gøre det lettere for landmænd at tage små arealer ud af produktionen er god, mener hun.

Og selve initiativet har sin berettigelse. Det er ifølge Beate Strandberg nødvendigt at gøre en indsats, hvis man vil undgå, at den danske natur bliver mindre mangfoldig.

- Vi står altså over for en masseuddøen. Vi har en masse truede arter, der uddør, hvis ikke vi ændrer noget drastisk. Det gælder også i Danmark, siger hun.

Landbruget spiller ifølge forskeren en stor rolle i den kamp.

- Det er mængden af arealer, som bliver brugt til landbrug, der spiller den største rolle i den faldende biodiversitet. Det er derfor, det giver god mening at kigge på, hvordan man sørger for, at der er mindre af det samlede landskab, der bliver dyrket, siger seniorforsker Beate Strandberg.

Det er derfor positivt i forhold til den danske fauna, hvis landmændene opgiver arealer som følge af bruttearealmodellens indtog.

 Hun understreger dog, at initiativet på ingen måde er en mirakelløsning, og at Danmarks biodiversitetsproblemer på ikke er løst ved, at EU ændrer reglerne for at få landbrugsstøtte.

- Man er også nødt til at tage større markarealer ud og omlægge dem til natur. Det er ikke nok at skære nogle hjørner af. Hvis vi skal nå det, som vi internationalt har forpligtet os til, så skal store landområder gøres til natur, og det skal nok gøres i et større omfang, siger Beate Strandberg.

Behøver ikke pløje helt ud

Alt i alt betragter hun altså den mulige ændring i landbrugsstøtten som et brugbart instrument, hvis landmændene bruger muligheden for at stoppe dyrkning uden, at det kan ses i budgettet under den indtægtspost, der hedder »landbrugsstøtte«.

- Effekten er god nok. Man kommer til at få styrket biodiversiteten betragteligt i forhold til, hvad man opgiver. Men vi skal formentlig også have taget større arealer ud af landbruget, hvis vi virkelig skal styrke den danske biodiversitet, siger seniorforsker ved Institut for Bioscience på Århus Universitet, Beate Strandberg.

Bruttoarealmodellen ventes endeligt vedtaget, når en samlet reform af EU's landbrugspolitik formentlig bliver præsenteret inden nytår. Hvordan reglerne så specifikt bliver implementeret på dansk jord skal afgøres, når Folketingets partier efter planen skal lave aftaler om den danske implementering af landbrugsreformen i foråret.

Imens gør Mikkel Grubbe Hansen foreløbig klar til at plante træer hele vejen rundt om sit hus ved Frørup på Fyn. Og så glæder han sig over, at han og andre landmænd måske skal være mindre nervøse for deres økonomi, hvis de vil lade et stykke på deres marker stå. For det glæder hans øje at se flere naturarealer.

- I mine unge dage pløjede jeg jo lige til kanten, så jeg fik alt med. Sådan behøver det nok ikke at være i fremtiden, slutter landmand Mikkel Grubbe Hansen.

Hektarstøtten

Størstedelen af EUs landbrugsstøtte udbetales som hektarstøtte. Her får landmanden støtte per hektar, der drives landbrug på. 

I 2020 søgte 37.355 bedrifter hektarstøtte. 

Der blev søgt støtte til 2.570.376 hektar. 

De nuværende krav fra EU pålægger landmændene, at de skal udføre årlige landbrugsaktiviteter iform af for eksempel slåning, slæt, jordbehandling, høst eller fjernelse af opvækst af træer og buske på deres arealer for at være berettiget til støte.

Med en bruttoarealmodel vil landbrugeren få en større fleksibilitet, da det eksempelvis vil blivetilladt, at områder på marken kan stå med højt uslået græs, at der kan være opvækst af træer ogbuske eller at områder kan forblive våde uden risiko for støttenedsættelse eller sanktion.

Status over EU-landbrugsreformen

Reformen af den kommende landbrugspolitik i EU forventes færdigforhandlet inden nytår. Reformen kaldes også CAP – Common Agriculture Policy. 

Ved plenarsamlingen fra 19. til 13. oktober stemte Europaparlamentet om aftalen. Inden da kom ministrene i Det Europæiske Råd også frem til et forsalg til en ny reform. 

Opgaven er nu at lave et kompromis mellem forslagene fra Parlamentet, Det Europæiske råd og Kommisionen.  

Mange elementer er blevet godkendt af både parlamentet og rådet, og bliver derfor sansynligvis en del af den samlede reform. Bruttoarealmodellen er for ekesempel godkendt af begge instanser. 

Når  den endelige reform er blevet færdigforhandlet, skal den implementeres i medlemslandene af de nationale parlamenter. Folketinget regner med at skulle behandle reformen i foråret 2021.

De nye reger fra reformen forventes først at træde i kraft i 2023. Det er to år senere end planen. 

Læs også

Planteavlsrådgiver: Kompleksitet ville holde landmænd tilbage
Landbrugsreformen kan øge risikoen for konkurser
Landbrugsstøtte til natur kan blive mere kompliceret end håbet
L&F: Landmænd bør belønnes ekstra for grønne tiltag
Portugisisk formandskab går efter aftale om landbrugsstøtten i maj
Udvalgsformand: Venter politisk afklaring til af landbrugsstøtte til sommer