bannerPos

Øget viden og større motivation gør en forskel

- Der er rigtigt mange faktorer i spil ud over det rent faglige - altså hvad dyrene dør af eller hvilke risikofaktorer, der er i en besætning. Det har rigtigt meget at gøre også med holdningen på gården, siger specialkonsulent Peter Raundal fra Seges Kvæg.

Redaktionen

15-02-2020 09:55
Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

DØDELIGHED:  - Vi vidste godt, at det var en vanskelig opgave for landmænd at gå i gang med at nedbringe dødeligheden i deres besætninger. Vi syntes, at vi manglede noget viden på området. Og så manglede vi at fortælle den gode historie om, at dødeligheden rent faktisk kan bringes ned, ligesom vi manglede at kunne fremvise nogle gode instrumenter til at få det gjort.

Det fortæller Peter Raundal om Seges’ bevæggrund til at søge nye veje til at imødegå dødeligheden blandt malkekøer og kalve. Det har Landbrug & Fødevares vidensorganisation fået støtte til fra blandt andre Landdistriktsfonden, som er medfinansieret af EU’s landbrugsstøtte, Common Agricultural Policy (CAP).

Til en start har mange landmænd og deres dyrlæger og kvægrådgivere manglet viden ude i besætningerne om, hvad de kan være nødt til at aflive malkekøerne for, når det ikke lige drejer sig om brækkede ben og andre synlige skader eller sygdomme, konstaterede Seges. Så Seges iværksatte nogle projekter med at uddanne dyrlæger til at obducere dyr ude i bedrifterne.

Formålet med en obduktion er at finde ud af, hvad dyrene er døde af for at kunne gribe hurtigere og bedre ind med forholdsregler over for resten af besætningen.

Obduktioner giver præcis viden

- Man kan godt gå og tro, at dødeligheden skyldes den ene eller anden grund. Men man er nødt til at vide, hvad den enkelte ko dør af, siger Peter Raundal.

- Og her er obduktion en rigtig god hjælp. Sådan en ko, der vejer 600-700 kilo er jo noget at en krop af flytte rundt på og få skåret op på, når det skal ske på gården, hvor der typisk ikke er gode forhold med obduktionsborde og kraner til at hejse kadaveret op i. På dyrlægestudiet lærer dyrlægestuderende principperne om obduktion. Men det er sjældent, at de selv laver en fuld obduktion. Der er ikke døde dyr nok til de studerende, forklarer han om behovet for efteruddannelsen af dyrlægerne.

Det kastede et par instruktionsvideoer af sig på Seges’ website om, hvordan obduktioner gøres bedst muligt ude i bedriften, og hvordan det gøres så systematisk som muligt for at få et sikkert resultat. Også så helt konkret som hvilke redskaber, dyrlægen skal have med i bilen for at lave obduktionen.

Et brækket ben eller akut yverbetændelse kan umiddelbart ses. Men hvis en kos skranten skyldes noget inde i kroppen, så er det meget vanskeligt at se, hvad er galt.  Obduktioner af døde køer vil give en mere sikker viden om, hvorfor køer dør i en besætning og gøre det muligt at gribe ind og forebygge rettidigt, så resten af besætningen ikke også rammes.

Det kunne være løbesår (mavesår), stofskifteproblemer, lungebetændelse eller et fremmedlegeme i fordøjelsessystemet. Det er problemer, man kan rette op på og forebygge i resten af besætningen, hvis man får sat spot på problemet. Løbesår kan man rette op på ved at forebygge stress ved de forhold, køerne holdes under. For eksempel ved at give køerne bedre plads ved foderbordet, så svage køer bedre kommer til, påpeger Peter Raundal.

Er også et holdningsspørgsmål

Et andet fokus var at hjælpe landmændene til bedre at spotte skrantende dyr under sloganet: »Sunde køer dør ikke«.

- Der kan være mange medarbejdere, som passer dyrene. De skal jo også vide, hvad de skal kigge efter. Og de skal have nogenlunde samme grænse for, hvornår de synes, at en ko skal tjekkes mere. De kan have forskellige indstillinger til at have taget jobbet, hvad enten det er af interesse for faget eller for at tjene penge. Det lægger et yderlige ansvar på ejeren eller driftslederen for at oplære staldpersonalet i selv at spotte, om der står en ko og hænger, eller halter eller har indfalden mave, fordi den ikke får ædt.

Det har været et særskilt fokus at finde instrumenter til at få landmænd med høj dødelighed i deres besætninger til at ændre praksis, fortæller Peter Raundal.

- Der er rigtigt mange faktorer i spil ud over det rent faglige - altså hvad dyrene dør af eller hvilke risikofaktorer, der er i en besætning. Det har rigtigt meget at gøre også med holdningen på gården. Nogle siger: her har vi en dødelighed på seks procent, og at her på stedet kan det ikke være anderledes. Andre landmænd kan så slet ikke have, at der dør en ko og vil gøre alt for, at det ikke sker igen. Sådan er landmænd meget forskellige.

Rådgivere kan motivere

Til det har Seges opereret med fire såkaldte problemknuserteams af dyrlæger og rådgiver, som har bistået landmænd med særlig høj dødelighed. De har skullet finde årsager og risikofaktorer i en besætning, men har også skullet hjælpe landmanden og hans medarbejderne til at omstille sig til at reagere på nogle sygdomssymptomer, som de måske tidligere ikke har været sig bevidste om.

- Sådan et problemknuserteam kan komme ind og gøre klart, at man faktisk godt kan gøre noget ved problemet, og at man ikke behøver at acceptere en høj dødelighed. Det behøver ikke at være den helt store investering. Der skal noget opfølgning til hver anden uge i en to-tre måneder, så man får nogle andre procedurer sat i gang, siger Peter Raundal.

Under projekterne konstaterede Seges, at der er en mental faktor, som i høj grad spiller ind hos mange landmænd, når det kommer til at få ændret management og anden praksis til at forbedre dyrevelfærden, så deres køer lever længere.

- Vi vidste godt i forvejen, at motivationsfaktoren er rigtig vigtig. Men vi er blevet meget mere opmærksomme på det via de her to projekter i 2015 og 2016. Og det bruger vi nu også i vores rådgivning om blandt andet yversundhed og klovsundhed, oplyser han.

Anbefalinger for kalve følges ikke

Undervejs har Seges også systematiseret viden om indretning og brug af produktionsanlæg, sygeboks og sengebåse.

Hvad kalvedødeligheden angår, fandt Seges blandt andet ud af med en spørgeundersøgelse, at rigtigt meget kan gøres, hvis landmændene begynder at følge de anbefalinger, som rådgivere har, blandt andet til rengøring af kalvehytter, hvor kalvene bor efter at de er taget fra moderen.

- Vi fandt ud af, at alle de anbefalinger, som vi har haft i årevis, ikke er blevet fulgt i specielt stor grad. Folk har nok styr på det med råmælken, i hvert fald i dagtimerne. Men det med at vaske og rengøre kalvebokse, inden en ny kalv sættes ind, bliver ikke gjort. Og folk har en anden opfattelse af, hvad rengøring af en kalveboks indebærer.

Således anbefaler Seges en rutine for, at først muges ud, så fjernes al skidt med grovspuling med vand. Så udlægges sæbe for at løsne det sidste skidt. Når sæben har virket, skal der spules af igen. Og boksene skal så tørre lidt, inden der desinficeres.

Økologer nedbragte dødeligheden drastisk

- Der er meget få, som følger den procedure, bemærker Peter Raundal.

At gode råd er dyrebare viste et projekt blandt økologiske mælkeproducenter, hvor fem grupper af dem blev sat sammen for at konkurrere med hinanden om at nedbringe dødeligheden mest. Dødeligheden blandt dem faldt i gennemsnit med hele 35 procent, oplyser Peter Raundal.

- Der blev samlet fem ERFA-grupper med fem-seks landmænd i hver. I hver gruppe blev der gennemført fælles besøg på skift i deltagernes besætninger. Og her gik øvelsen på at finde nogle ting, som kunne gøres bedre for at få kalvedødeligheden til at falde. Og det lykkedes, fordi der var jævnlig fokus på problemet, og fordi der blev fulgt op på forslagene til at gøre det bedre, fortæller Peter Raundal.

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.