Jeg vil vove den påstand, at hvis vi havde de fornødne digitale løsninger og data, så vil vi kunne eliminere en stor del af de heldbaserede resultater.
Af Kristian Nielsen, afdelingschef for LMO Svin
»Har du held med grisene?«
Sætningen bliver brugt i flæng ude på de danske svinebedrifter, og selvom den naturligvis ikke skal tolkes helt bogstaveligt, så er det jo en tåbelig måde at anskue produktionen på – det betyder jo netop, at landmandens resultater hverken handler om faglighed eller viden, men i stedet om noget så banalt som held.
Selv om danske svineproducenter er nogle af de bedste i verden, så er der dog en snert af sandhed i sætningen. For hvor en stor del af produktionen udspringer af landmandens og medarbejdernes tekniske kunnen, så beror en del af resultaterne stadig på held; at der ikke var halebid i holdet, at foderoptagelsen var høj og gik planmæssigt, og at sygdommene holdt sig på et minimum.
Jeg vil vove den påstand, at hvis vi havde de fornødne digitale løsninger og data, så vil vi kunne eliminere en stor del af de heldbaserede resultater og se frem til mere stabile produktionsresultater med forbedringer igen og igen.
Intet har ændret sig
Som eksempel kom en af vores konsulenter i sommerferien til at sætte hånden på et vægvarmerør i en farestald. Vægvarmerøret var glohedt, og det viste sig at skyldes noget så banalt, som at ventilen, der skulle lukke, havde sat sig fast. Det betød, at varmt vand – og dermed penge – havde fosset ud i flere måneder og ville have gjort det frem til vinteren igen.
Havde man her haft en måler, som holdt øje med varmeforbruget eller ventilationsydelsen, ville man tydeligt kunne se, at der var noget galt. Derefter ville man kunne sætte ind og dermed undgå at skulle bero på held.
Hvis man er lidt grov, kan man sige, at intet har ændret sig i de danske svinestalde i mere end 30 år. Og langt hen ad vejen har vi måske bare vænnet os til mange ting, som er bøvlede og utidssvarende.
Vi vejer eksempelvis stadig grisene ved, at en medarbejder går ind med en vægt og skønner holdets gennemsnitlige vægt på baggrund af enkelte manuelle målinger, og vi konstaterer stadig – og forhindrer så vidt muligt – halebid ved at stå og iagttage dyrene.
Der er intet automatisk ved det. Og det kan simpelthen ikke passe, at det ikke kan lade sig gøre at få hjælp til det.
Lav nogle skæverter, tak
Problemet her er nok langt hen ad vejen, at vi i svineproduktionen ikke kan forestille os, hvad der skal til. Og ikke mindst, hvad der er muligt.
Vi mangler nogle, som går forrest og laver nogle skæverter i arbejdet på at gøre det hele nemmere og bedre. Måske er det et målrettet forum, hvor vi bringer forskellige idérige personligheder sammen: Ingeniører og ingeniørstuderende, biologer, driftsledere, konsulenter, bygningskonstruktører og dyrlæger.
- Hvis man er lidt grov, kan man sige, at intet har ændret sig i de danske svinestalde i mere end 30 år
Hver især aner vi jo basalt set ikke, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Vi har en masse parter, som går med klap for det ene øje og kun ser halvdelen af verden; deres egen verden. Men kunne de få et indblik i den anden verden, kunne man nå frem til noget helt særligt.
Måske laver de ti skæverter, førend der kommer noget brugbart ud. Men vi har brug for nogle skæverter for at lære og komme videre, og der er altså rigtig, rigtig mange muligheder.