2018 blev et broget år med store variationer

2018 bliver husket som det tørreste år i mands minde. 

De generelle udbytter har store regionale forskelle. Djursland og Nordjylland er hårdt ramt, hvorimod Nordvestjylland er tættest på normalen, vurderer LandboThy, Djursland Landboforening og Agri Nord, som er gået sammen om at analysere regnskabsresultater for 2018.

De konventionelle mælkeproducenter slap hæderligt fra 2018 til trods for et fald på 400.000 kr. i dækningsbidrag.

Når resultatet er tilfredsstillende, skal det ses i lyset af, at selvom mælkeprisen faldt og årets grovfoderproduktion blev påvirket af tørken, så formåede mælkeproducenterne alligevel at komme ud med en konsolidering på 250.000 pr. bedrift samtidig med, at de opnåede et godt cashflow.

Det er også værd at nævne, at det ekstraordinære udbytte fra Arla påvirkede årets resultat med 150.000 kr.

Det var ventet, at der i 2018 også ville være et fald i mælkeprisen hos de økologiske mælkeproducenter. Årsagen er en kombination af øget mælkeproduktion og markedsforholdene. Det betød et fald i den gennemsnitlige mælkepris på 20 øre pr. kilo.

Regnskaberne hos so-holderne viser et resultat på knap 200.000 i minus, som er en væsentlig nedgang i forhold til både 2016 og 2017.

Effektiviteten er uændret, men underskuddet skyldes voldsomme prisfald på smågrisene.

Generelt kan det ses, at der samlet set er et fald i de finansielle omkostninger, og så er der fortsat en stigning i effektiviteten af smågrise.

I 2018 har den indkøbte smågris for slagtesvineproducenterne været billigere, og det har kompenseret for den faldende notering. Set i et historisk perspektiv, så har slagtesvineproducenterne oplevet den laveste afregning nogensinde. Det, sammenholdt med et forholdsvis lavt dækningsbidrag, gør, at de opnår et resultat på minus 129.000 pr. bedrift.

Regnskaberne viser store regionale forskelle

De økonomiske resultater for 2018 vidner om et tumultarisk år i landbruget, hvor evnen til at kunne håndtere udfordringer som tørke og lave afregningspriser, har været afgørende for bundlinjen.

2018-REGNSKABER Forud for de store økonomiårsmøder i LMO, Sagro, LandboSyd og LandboNord er rådgivningsvirksomhederne gået sammen om at analysere mere end 400 regnskaber for 2018. De økonomiske resultater viser en stor spredning både hos mælkeproducenter, svineproducenter og planteavlere.

Et af de driftsgrene, som blev hårdt ramt i 2018, er svineproducenterne. Her gav et fald i noteringen på 1,8 kr./kg røde tal på bundlinjen. Generelt er omkostninger til eksempelvis løn, vedligehold med mere på et uændret niveau i forhold til 2017.

Resultaterne hos mælkeproducenterne har også stukket i flere retninger. Her har specielt tørken givet store regionale forskelle. En gennemsnitlig stigning på 200.000 kroner på kapacitetsomkostninger skyldes blandt andet stigende energipriser og vandingsbehov.

- Det har krævet sin landmand at ligge stabilt i 2018. Regnskaberne stammer fra hele Jylland, og her kan vi se, at de regionale forskelle præger variationen bag tallene. Men virkeligheden er, at den bedste fjerdedel har en højere ydelse målt pr. ko, højere udbytte i marken og højere dækningsbidrag. Det opnår de trods lavere kapacitetsomkostninger, siger chefkonsulent for Strategi & Virksomhedsøkonomi i LandboNord, Anne-Mette Søndergaard.

Økologernes regnskaber er også ramt af tørken, men i særdeleshed også af en mælkepris, der er faldet 20 øre i forhold til 2017. Målt pr. ko kommer de konventionelle og økologerne ud med omkring samme resultat.

Hos planteavlerne har omkostningsniveauet pr. hektar været stabilt, men på grund af lave udbytter, så stiger fremstillingsprisen pr. kg korn.