Et stort økologisk landbrug i Nordjylland har været til salg for 83,5 millioner kroner i et stykke tid, og et salg er i støbeskeen. Men salget af de to enheder, der udgør ejendommen, kan gå i flere retninger.
Den har været til salg i nogle måneder. En kvægejendom i Fjerritslev ved Jammerbugten. Faktisk er der tale om to enheder, Drøstrupgård og Skræm Vestergård.
Der er tale om en økologisk bedrift med produktion af mælk begge steder på i alt 580 årskøer, alle SDM, og derudover hører der andre adresser til. Det samlede grundareal er på 323 hektar, hvilket i sagens natur fint kan dække behovet for areal til produktion af for eksempel grovfoder.