Roerne deltager i et flyve-forsøg
Vårbyg sået to dag før roerne skal sørge for, at roerne ikke flyver væk hos mælkeproducent Preben Drejer Pedersen i Himmerland.
Roerne blev sået forrige lørdag. Som noget nyt blev der to dage forinden sået byg, blandt andet for at undgå sandflugt. Foto: Preben Drejer Pedersen
Sidste år mistede Preben Drejer Pedersen tre hektar roer, fordi de ganske enkelt blæste væk. Det vil han gerne undgå i år, og derfor har han lavet sit eget forsøg i sine otte hektar roer.
Da såmaskinen kørte i marken forrige lørdag, havde der to dage forinden været en anden såmaskine forbi med 35 kilo vårbyg pr. hektar.
- En af mine kammerater har gjort det med stor succes, så nu prøver jeg også, fortæller mælkeproducenten.
Tanken er, at kornet skal sprøjtes ud mellem 2. og 3. ukrudtssprøjtning og udelukkende være medvirkende til at holde på jorden, minimere sandflugt og give læ til de små og lidt sarte roeplanter.
Det perfekte såbed
Såbedet blev noget nær perfekt på Mosegaarden. Trods meget nedbør i efteråret og vinteren har jorden nået at tørre tilpas op, og roerne er blevet etableret helt som ønsket.
Inden både korn og roefrø kom i jorden er der blevet givet 40 tons gylle og 5 tons møg pr. hektar, som er blevet pløjet ned, hvorefter såmaskinerne har været forbi.
Kornet er sået på helt traditionel vis, mens roerne er sået på rækker med en Horsch-såmaskine med gødningsplacering.
- Roerne er sået i 2-3 centimeters dybde med 50 centimeter mellem rækkerne og 20 centimeter mellem hver frø, fortæller Preben Drejer Pedersen.
Et kig i marken lige nu viser, at kornet netop er tittet frem, mens Preben forventer at se de første roeplanter kigge ovenud af jorden i næste uge.
- De må faktisk meget gerne blive nede, så længe vi har nattefrost, lyder det.
Billigt foder
Preben er vild med sine roer, som måske nok er en mere krævende afgrøde end så mange andre, men som i høj grad er medvirkende til, at man på Mosegaarden kan holde foderomkostningerne på et absolut minimum.
Her er hele grundlaget på ejendommen nemlig at producere mælk så billigt som muligt.
Lige nu æder køerne fem foderenheder roer dagligt, og det er der god fornuft i, når Preben kan dyrke 20.000 tons roer pr. hektar mod majsudbytter, som aldrig når over 10.000 foderenheder pr. hektar.
Alligevel har han ikke skippet majsensilagen helt. I år skal der etableres 22 hektar med majs. De fleste på nogle lidt koldere jorder, som betyder, at Preben først begynder at pløje til dem i slutningen af næste uge.
Foderblandingen til køerne består af 17 foderenheder hjemmeavlet foder og kun 4 foderenheder indkøbt foder - soja og raps.
Ny og mere glat roesort
I år er roesorten skiftet ud med Alisha fra KWS.
- Det er en ny sort for mig. Den tidligere var ikke glat nok, og der kom derfor for meget jord med ind. Denne sort skulle være mere glat og samtidig have en rimelig top, så vi hurtigt får dækket rækkerne, forklarer Preben Drejer Pedersen.
Gylle til Sankt Hans
Roerne giver den himmerlandske mælkeproducent 20.000 foderenheder pr. hektar, og det gør de i høj grad, fordi de får noget at leve af. Noget atypisk får de foruden nedpløjet gylle og møg plus placeret gødning ved såning lige et ekstra skud gylle til Sankt Hans.
- Jeg kører 20 tons ud pr. hektar med slæbeslanger, forklarer Preben Drejer Pedersen.
Det giver roerne et ekstra skud næring, så de for alvor sætter slutspurten ind henimod efteråret.
Følg Preben, køerne og roerne
Effektivt Landbrug vil hen over året følge Preben Drejer Pedersen og hans mælkeproduktion i Himmerland. Her vil der blandt andet blive sat fokus på roer, lige fra etablering af det rette såbed, såning og gennem hele vækstsæsonen til de tages op til efteråret og havner foran køerne i stalden.
