Fødevarekrisen suser i en bue omkring Gartneriet Rødmose, hvis kunderne kan affinde sig med masser af friske kål til vinter. Især sæsonens sidste udplantning arter sig lovende.
I marken hos Gartneriet Rødmose har frilandsgrøntsagerne det godt. For kål, salat og broccoli gælder, at udplantningen fordeles over flere gange.
- Årene er forskellige, og især er angrebene af larver værst i tidlige plantninger. Her må vi bruge fiberdug for at undgå angrebene. I år ser det ud til, at den sene plantning klarer sig godt, og jeg er nu begyndt at skære broccoli, der ser fine ud.