Fjerkræslagteriet HKScan i Vinderup supplerer nu op i deres jobbank for at kunne sikre slagtningerne i den kommende tid.
Mens coronakrisen har betydet, at mange danskere har mistet arbejdet, er der godt gang i hjulene i fødevareproduktionen. Det gør sig også gældende hos fjerkræslagteriet HKScan i Vinderup mellem Skive og Struer, der tidligere var kendt som Rose Poultry. Salget af kyllingekød er nemlig steget med 10-20 procent den seneste måned, og derfor er det i sagens natur vigtigt, at man kan opretholde den nuværende produktion. Derfor har slagteriet rakt ud til mennesker, der har mistet deres job den seneste tid, for at få dem skrevet op i en jobbank, der skal sikre, at kyllingeproducenterne kan få slagtet og kødet videre til butikkerne. Og det har fået en fin modtagelse hos de ledige.- Vi er tilfredse med den interesse, der har været. Men vi har selvfølgelig også søgt erfarent personale, og der er jo ikke nogle slagterier, der har fyret personale i større omfang, så det er jo ikke dem, der primært har henvendt sig, siger Brian Møller Iversen, der er producentchef hos HKScan.
Vil du læse mere?
Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.
Få adgang til Effektivt Landbrug
Allerede abonnent?