Mindre konkurrence i fødevarekæden: Landmænd og forbrugere taber
Selvom der er globale prisfald på råvarer fra primærproduktion, mærker forbrugerne ikke til det. Samtidig har virksomheder øget deres markedsmagt ifølge Det Økonomiske Råd.
Prisfald på råvarebørserne slår kun langsomt – eller slet ikke – igennem på hylderne i danske supermarkeder, viser ny analyse. Arkivfoto
Mens råvarepriserne på korn, ris og svinekød er faldet markant siden toppen i 2022, fortsætter priserne i supermarkederne med at stige. Det viser en analyse fra seniorrådgiver Henning Otte Hansen ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, ifølge Jyllands-Posten.
Ifølge analysen følges prisudviklingen på råvarebørser og i butikkerne kun ad omkring halvdelen af tiden. Når råvarepriserne stiger, slår det hurtigt igennem i detailleddet – men når de falder, sker der langt mindre.
- På råvarebørserne kan prisen på fødevarer godt falde, men i supermarkederne kan priserne groft sagt kun stige, siger Henning Otte Hansen til Jyllands-Posten.
Pristagere uden gevinst
Han understreger, at landmændene ikke har del i de stigende detailpriser, fordi de blot er pristagere på de internationale markeder.
- Landmændene kan ikke påvirke prisen på eksempelvis korn. De må bare tage markedsprisen, som bestemmes af udbud og efterspørgsel, siger han til avisen.
Ifølge Otte Hansen har råvarepriserne på blandt andet ris og korn været faldende i over et år, men supermarkedspriserne ligger fortsat markant over niveauet fra før Ukraine-krigen.
Det betyder, at værdien ikke bliver fordelt ligeligt gennem fødevarekæden – landmændene får ikke mere for deres produkter, mens forbrugerne stadig betaler højere priser.
Virksomhederne får mere markedsmagt
Det billede får støtte fra Det Økonomiske Råd (DØR), som i sin forårsrapport 2025 konkluderer, at konkurrencen i Danmark er blevet svækket over en årrække.
Rådet peger på, at der siden 2001 har været omkring 6.500 fusioner mellem danske virksomheder, og at de virksomheder, der fusionerer, efterfølgende øger forskellen mellem priser og omkostninger med fire til fem procentpoint. Samtidig falder lønkvoten – altså den del af indtjeningen, der går til medarbejderne.
Overfor Jyllands-Posten afviser man hos Coop, at man her har øget avancen på fødevarer, mens man hos Rema 1000 ikke vil kommentere på prisudviklingen af konkurrencehensyn.
