Landboforening udlodder 3,5 millioner til medlemmerne

Agri Nord kom ud af 2020 med vækst på alle parametre: omsætning, overskud og udlodning til ejerne.

Agri Nord er kommet godt ud af 2020 trods corona-krisen meddeler formand Carl Chr. Pedersen (tv) og direktør Kim Koch.
Agri Nord er kommet godt ud af 2020 trods corona-krisen meddeler formand Carl Chr. Pedersen (tv) og direktør Kim Koch.

Koncernen Agri Nord har afsluttet regnskabet for 2020, og på bundlinjen står der 4,5 millioner kroner.

Der har været en pæn tilgang af kunder indenfor alle rådgivningsområder, også selvom der har været corona-krise, og der har været efterspørgsel efter rådgivning. Det har givet en omsætningsvækst på 6 procent.

- Vores landmænd har her under corona-krisen produceret videre og sikret, at ingen har behøvet at undvære fødevarer. Hver dag er der leveret mælk, kød og brød ud til butikkerne. Ingen har måttet sulte. Butikkerne har bugnet, siger formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen.

Adm. direktør Kim Koch er yderst tilfreds med årets resultat.

- Agri Nord-koncernen står stærkt til fremtiden. Vi har en god økonomi, nogle fantastiske medarbejdere samt en ledelse og bestyrelse i et godt samspil, der vil sikre udvikling og fremtiden for landmændene, siger direktøren.

Agri Nord-koncernen bestod i 2020 af moderselskabet og datterselskaberne Revice, Landbru-gets Forsikringsmægling Servido, SvineXperten, KvægXperten, BK Nord, Animal Supply og Dansk Arbejdsmiljø Rådgivning.

Tilgangen af kunder har også resulteret i en tilgang af nye medlemmer, og Agri Nord har nu 1.125 medlemmer og er blevet Danmarks næststørste landboforening.

Ud af resultatet på de 4,5 millioner kroner tilbagebetales de 3,5 millioner til medlemmerne.

teba

Læs også

Ministeren talte direkte til nordjyderne
Advokat opfordrer til retssag: Er Coop bag misledende retorik?
KHL sender 3 millioner tilbage til medlemmerne
Håbet er et mere kulturelt og socialt 2021
Ny formand i Verdens Bedste Fødevarer: Danmark er foregangsland for akvakultur
Roundup og vandplaner blev rundet i skoven