Østjyllands Plantelaug er en realitet

PLANTELAUG De sidste par år har været udfordrende for Landsforeningen Plantning og Landskab i Billund. Markedet for beplantning har været mættet, og det, kædet sammen med landmandens økonomi, som har haft det svært de sidste par år, har sat sine spor. Derfor har foreningen besluttet at lukke sekretariatet ned ved udgangen af 2018. Den kommende lukning har medvirket til, at en ny forening har set dagens lys.

- Vi har oprettet Østjyllands Plantelaug, som i fremtiden dækker hele området fra Mariager Fjord til Vejle Fjord, forklarer Lars Nielsen, som siden 2004 har været formand for Plantning og Landskab, Norddjurs og er nyt bestyrelsesmedlem i Østjyllands Plantelaug.

Indtil for nyligt har der været et plantningslaug i hver kommune i Østjylland. Den nystiftede forening håber, at samtlige lokale foreninger på sigt vil nedlægge sig selv, for i stedet at tilslutte sig Østjyllands Plantelaug.

- Jeg er talsmand for, at de andre lokale kommunelaug nedlægger sig selv og kommer med os. Vi kan naturligvis intet bestemme, men jeg ved, at de fleste har tilkendegivet, at de gerne vil være med, fortæller Lars Nielsen.

Hvorfor et plantelaug?

For at kunne søge tilskud til beplantning, skal det være et laug, som står bag ansøgningen. Derfor er det fortsat vigtigt, at der findes plantningslaug som en service til områdets landmænd. Østjyllands Plantelaug får i mellemtiden en lidt anden rolle end den, som de lokale laug tidligere har haft. Den nye forenings bestyrelse kommer udelukkende til at stå for formidlingen, råd og vejledning samt ansøgningen, men den praktiske udførsel kommer Hededanmark i Følle til at stå for.

- Vi kommer til at være et serviceorgan, som står til rådighed med vores ekspertise, men det er Hededanmark, som kommer ud og udfører opgaven og står for det praktiske, forklarer Lars Nielsen.

Og gode råd er nemme at få ved den erfarne Lars Nielsen, som har beskæftiget sig med plantning hele sit liv ved siden af erhvervet som landmand. Hans bedstefar plantede efter krigen i 40’erne læhegn på hele Djursland, og i midt 70’erne var Lars Nielsen med til at bygge en »renser«, som rensede læbælter på hele Djursland.

- Et læhegn er både godt for dyrelivet, men det er også godt for afgrøderne. Afgrøder giver mere, hvis de er i læ. Det er sikkert. Det er bare ren natur, når vi planter læbælter, lyder det fra Lars Nielsen.

teba