Formand efterlyser politisk faglighed

Der var risiko for humørsvingninger, da Landøkonomisk Selskab holdt generalforsamling, hvor der blandt andet var kritik af politikere, der ikke sætter sig ind i tingene.

Omkring 40 medlemmer og indlægsholdere var til stede, da Landøkonomisk Selskab holdt generalforsamling på Rønnede Kro i Sydsjælland. Foto: Jesper Hallgren

Rønnede Kro i Sydsjælland udgjorde rammen, da Landøkonomisk Selskab holdt ordinær generalforsamling, og den blev indledt med spisning og højt humør blandt de omkring 40 fremmødte medlemmer og indlægsholdere.

Formand Claus Neergaard aflagde efterfølgende beretning, og han kom vidt omkring med mange forskellige emner, tal og meninger. Beretningen bar præg af de mange udfordringer, de danske landmænd kæmper med, og det kom formanden også selv ind på til sidst i beretningen.

- Det var en længere svada, hvor mange emner er berørt. Jeg håber ikke, humøret er blevet dårligere, men de mange udfordringer kan i sidste ende resultere i, at vi mister modet. Der forekommer desværre episoder, hvor landmænd på ellers sunde bedrifter, giver op og sælger ejendommen. En trist og farlig udvikling, lød det fra Claus Neergaard.

Undervejs kom han blandt andet ind på stigende omkostninger, frivillige BNBO-aftaler, udskældte vandplaner og besynderlige regler omkring efterafgrøder.

Formanden konstaterede flere gange, at der mangler faglighed, og det blev dokumenteret med en række tal og fakta, som politikerne tilsyneladende har så svært ved at forholde sig til.

Samråd med overfladiske politikere

- I Vandplan 3-forslaget er udpegningerne helt absurde i forhold til Vandplan 2. Nu er udpegningerne vendt helt på hovedet. Hvordan kan robuste områder pludselig være følsomme, og hvordan kan følsomme områder pludselig være robuste?

Claus Neergaard savner – som så mange andre – en fornuftig forklaring på den kovending, der har været, og han savner helt generelt flere politikere med kendskab til tingene. Det gælder blandt andet hele debatten om efterafgrøder.

- Efter et samråd i september 2021 om efterafgrøder, der viste en uvidenhed, en overfladiskhed og en ligegyldighed hos de besluttende politikere, skrev vi et åbent brev. De forsøg, som fødevareminister Rasmus Prehn er disket op med, er ikke praksisnære – de stammer fra ekstremårene 2017 og 2018, fastslog Claus Neergaard i beretningen, som ikke gav anledning til megen debat blandt de fremmødte.

Dirigent Anders Hvidbæk-Andersen kom ellers med flere opfordringer til at komme på banen, men konstaterede, at »det er en tynd kop te«.

Uvished stopper grøn omstilling

Det var ikke kun Claus Neergaard, der langede ud efter politikerne på generalforsamlingen. Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, var inviteret med til mødet, og havde undervejs et indlæg om hele debatten om en CO2-afgift på dansk landbrug.

Den bornholmske viceformand konstaterede han, at det var op ad bakke. Det er svært at trænge igennem, og det svarer næsten til, at »farveblinde diskuterer farver«, som han udtrykte det.

- Det vil være meget uklogt at indføre en CO2-afgift, og bare hele uvisheden sætter den grønne omstilling i stå, fordi landmændene ikke rigtig tør investere, når de ikke kender betingelserne, påpegede Thor Gunnar Kofoed blandt andet i sit indlæg.

De obligatoriske valg og forelæggelse af regnskab var hurtigt overstået. Regnskabet viste et underskud på omkring 80.000 kroner, og det skyldes primært at aktivitetsniveauet er steget.

Der var efterfølgende genvalg over hele linjen – til følgende fem bestyrelsesmedlemmer. Birgitte Moltke, Helge Danneskiold-Samsøe, Ulrich Holstein-Holsteinborg, Ulrik Th. Jørgensen og formand Claus Neergaard, der har været førstemand siden januar 2007.

Læs også