Med hjælp fra Sagro overtog Emil Vestergaard sin drømmeejendom. Det krævede en investor i ryggen, og de er ikke nemme at finde. Nu skal snart 3.000 fuldtidslandbrug skifte ejer.
Vil du vide, hvad penge er, så prøv at låne dem. Det er der mange, der har prøvet, og vil man være selvstændig landmand, har man uden tvivl oplevet at rende panden mod bankens mur mindst én gang.
Sådan havde Emil Vestergaard det også. Igennem to år ledte han efter kapital, så han kunne overtage den ejendom, hvor han igennem flere år havde været driftsleder. 700 årskøer og dertilhørende 275 hektar jord er ikke billigt at overtage.
- Det var hårdt at få nej, og dem var der nogle stykker af. Men det hjalp at have en fagperson i ryggen, som hele tiden troede på mig, siger han.
Fagpersonen, han henviser til, er Sagros cheføkonom i Økonomi og strategi, Morten Dahl Thomsen.
Prisen på ejendommen var noget højere, end han selv kunne finansiere. Han havde selv en million kroner at skyde i projektet, og dertil kom et lån fra Vækstfonden. Men det var langtfra nok, og derfor var han på udkig efter en mulig medinvestor.
I dag bliver den konstellation mere og mere udbredt i takt med, at landbrugsejendomme vokser i størrelse. Det seneste år var det kun 54 procent af virksomhederne, der blev etableret i personligt regi, mens ti procent var I/S’er, og 18 procent ApS’er. Det viser nye tal fra Seges.
Etableringsstøtten batter for ung landmand
Nålen i ensilagen
En medinvestor er heller ikke nem at finde. Mange mulige investorer har ikke tilstrækkeligt kendskab til landbruget og de gode indtjenings- og afkastningsmuligheder, der er i landbrugserhvervet. Mange kender landbruget som et erhverv, som ofte er i krise og har sine udfordringer. Og det er langtfra ikke tilfældet – især hvis der etableres et godt selskab sammen med en dygtig landmand.
Og mange ting skal gå op i en højere enhed, hvis man skal lykkes med at bringe mulige købere, investorer og sælgere sammen.
- Det er personafhængigt, også mere i dag end for 20 år siden. Derfor arbejder vi meget med at skabe relationer mellem relevante parter. F.eks. arrangerer vi etableringsaftener med fokus på ejer- og generationsskifter, siger Morten Dahl Thomsen. Vi har i stigende grad henvendelser fra mulige investorer, som ønsker at indskyde kapital i landbrug sammen med unge mennesker.
Da Emil Vestergaard først blev præsenteret for den mulige investor, kom han med et oplæg, som heldigvis gjorde investor meget interesseret nærmest øjeblikkeligt. Men derfra og til at der forelå en underskrevet købsaftale, kom mange arbejdstimer. Der blev lavet flere udkast til budget, inden investor endelig kunne give sit ja.
»Nu prøver vi«, sagde han. Det skete i Sagros hus i Billund den 20. november 2021. Og herefter gik det stærkt. Allerede 1. december havde han overtaget ansvaret for bedriften, som ligger et stykke øst for Holstebro.
Forud for overtagelsen kom udarbejdelse af en ejeraftale, så der var - og er - helt rene linjer ift. hvem, der beslutter hvad.
- Vi har indskrevet i ejeraftalen, at vi skal enige om alle større beslutninger, og jeg synes, vi har fået formuleret en rigtig god aftale, siger Emil Vestergaard.
Efter overtagelsen talte han og investor sammen flere gange om ugen. Nu er der ved at være en vis rutine i arbejdet, og derfor er behovet for kommunikation mindsket, så de holder det til ugentlige samtaler.
Ejerformer i dansk landbrug under forandring
Generelt:
83 procent af landbrugene ejes i personligt regi
Otte procent er I/S’er
Fem procent er ApS’er.
Virksomhedstyper oprettet i 2021:
54 procent blev etableret i personligt regi
Ti procent blev oprettet som I/S’er
18 procent blev oprettet som ApS
Strategien
Dybest set skal man inden etablering overveje, hvad det er for en strategi, man vil drive sin bedrift efter. Vil man drive sin gård som enkeltmandsvirksomhed på helt traditionel vis med moderat vækst, er et 100 procent selveje en rigtig god ejerform.
- Ved et almindeligt selveje kan det være svært at få en finansiering. Der skal skaffes en stor finansiering, og her kan sælger hjælpe, siger Morten Dahl Thomsen.
Som sælger kan man hjælpe en finansiering på vej ved at lade et beløb stå i ejendommen via et sælgerpantebrev. Eller det kan gøres via en selskabsmodel, hvor sælger bibeholder en mindre ejerandel i virksomheden.
- Så kan strategien være, at køber overtager en del af virksomheden for senere at overtage hele ejerskabet af virksomheden, siger Morten Dahl Thomsen.
Vil man derimod drive sin bedrift med henblik på at udvide og gøre bedriften større, skal man overveje alternative ejerformer. Her kan det være en fordel at have flere investorer i ryggen med delt ejerskab for derved at skabe et stærkere kapitalgrundlag fra starten og større uafhængighed af pengeinstitutterne.
Ens mulighed for at udvikle afhænger i høj grad af, hvor stor virksomhedens indtjening er, og hvor stærkt kapitalgrundlaget er: Jo bedre indtjening og højere solvens, jo lettere er det at fremskaffe finansiering til en fornuftig pris.
- Har man investorer med i ejerkredsen, er det lettere at fremskaffe finansiering til udvikling og vækst, siger han.
Selv har Emil Vestergaard nu ikke planer om at udvide inden for de første år. For ham handler det om at konsolidere virksomheden og måske udvide med nogle få årskøer.
- Så jeg ser tiden lidt an. Desuden er min kæreste gravid og skal føde til august, siger han.
Storlandbrug spreder risiko med sortblandinger
Det nødvendige generationsskifte
Ikke nok med at det kan være en god strategi rent økonomisk at have investorer i ryggen, så er det også i stigende grad nødvendigt. Gennemsnitsalderen i det danske landbrug er stigende, og landbrugsvirksomhederne, der skal generationsskiftes, bliver større og større og mere kapitalkrævende.
Ifølge Seges var det sidste år sådan, at den gennemsnitlige alder på fuldtidslandmænd lå på godt 54 år. Og for deltidslandmænd var det tal godt 58 år.
I runde tal betyder det, at omkring 10.000 landbrug skal skifte ejer inden for de næste ti - 15 år. Ud af dem drives 3.000 som heltidslandbrug og 7.000 som deltids.
Og der er mangel på unge ejerledere i landbruget. Antallet af unge, som vil etablere sig, er faldende, og derfor er unge ejerledere i landbruget en større mangelvare end mangel på kapital.
- Hvis vi skal have gennemført det nødvendige generationsskifte, har vi værktøjerne til at løse det i form af finansiering og ejerformer. Der er gode finansieringsmuligheder i pengeinstitutter og via Vækstfonden – flere muligheder er ofte relevante. Og forventningerne til indtjeningen i landbruget i fremtiden er overordnet positive, siger Morten Dahl Thomsen.
Hos Sagro oplever man, at unge, som etablerer sig med en landbrugsvirksomhed, generelt har en rigtig god økonomi.
- Så mulige investorer kan opnå et rigtig godt afkast. Landbrug er et spændende erhverv, som også spiller en stor og afgørende rolle i den grønne omstilling, siger Morten Dahl Thomsen.
Den oplevelse har Emil Vestergaard også.
- Da jeg overtog i december, havde jeg nok ikke regnet med at komme så godt fra start. Det er der mange årsager til, herunder hårdt arbejde og gode beslutninger truffet på baggrund af god rådgivning. Men så sandelig også en god mælkepris, siger han.