Nogle generationsskifter er næsten forudbestemt, når en søn, datter eller en værdsat medarbejder allerede er tæt involveret i landbrugets daglige drift. Men når der ikke er en indlysende arving, er det vigtigt at indlede tidlige samtaler i familien for at afgøre, om der er potentielle efterfølgere blandt børnene, der ønsker at fortsætte landbrugsdriften.

Sådan skriver Ret&Råd Advokaterne i en pressemeddelelse og fortsætter:

- En veldefineret strategi er nødvendig for at sikre en gnidningsfri overgang, fortæller Kim Mouritsen, advokat med speciale i landbrug og erhverv hos Ret&Råd Advokater.

- Når landbruget skal generationsskiftes, er det vigtigt at overveje, om hele virksomheden skal sælges på én gang eller over flere år, uddyber Kim Mouritsen.

- Der skal også træffes beslutning om, hvorvidt der skal overdrages ejendomme, virksomhedsandele eller begge dele til den kommende generation.

Økonomiske og familiemæssige overvejelser

Den økonomiske balance mellem den ældre og den yngre generation er også en central faktor. Især for yngre købere kan finansiering af købet være en udfordring.

- I samråd med eksperter kan man overveje diverse finansieringsmuligheder såsom gældsovertagelse, lån og gaver, påpeger Kim Mouritsen.

Skal landbruget blive i familien, er der en række aspekter, man bør klarlægge, for at sikre en vellykket overdragelse og minimere potentielle konflikter.

- En familiehandel indebærer ofte ikke-økonomiske hensyn, såsom fordeling af aktiver blandt søskende, oprettelse af testamente, ægtepagter og fremtidsfuldmagter, fortsætter Ret&Råd-advokaten.

Salg til tredjepart

Med den voksende mængde generationsskifter er salg til tredjepart blevet mere udbredt. Tidligere begrænsninger i Landbrugsloven er blevet ophævet, hvilket giver mulighed for at sælge til en bredere vifte af købere, inklusive investorer uden landbrugsbaggrund.

- Korrekt prisfastsættelse og fordeling af købesummen er altafgørende, da en fejlagtig fordeling kan få betydelige skattemæssige konsekvenser, siger Kim Mouritsen.

Sælger bør eksempelvis tage stilling til, om det er bedst at sælge aktiver, eller eventuelt omdanne til et selskab, hvor det er aktier, der sælges. Omvendt har det også stor betydning for køber, om det er aktiver eller aktier, der handles, hvorfor køber også bør tænke sig godt om.