Interessen var stor og flere måtte stå uden for teltet, hvor formand for Centrovice og politisk leder af Alternativet havde sat hinanden stævne til en snak om dansk landbrug.
- »Hvor kan vi spise frokost?« var slutreplikken fra Centrovices formand Torben Povlsen, da han fredag i sidste uge deltog i en times lang debat med Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde til årets Klimafolkemøde i Middelfart.
En kommentar der meget fint indkredsede debatten med overskriften »Dyrker vi mulighederne?«, hvor de to hovedaktører ikke var enige, men hvor de holdt en sober tone, lyttede til hinanden og konkluderede til sidst, at ja, de havde lært noget af en times samtale – også at de så tingene fra forskellige perspektiver, men at de godt kan nærme sig, og at flere samtaler måske slet ikke vil være en dårlig ide.
Formand for Centrovice, Torben Povlsen i en times lang debat med politisk leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde.Stadig husdyr i Danmark
Især fremhævede Torben Povlsen, at han var glad for at erfare, at Alternativet ikke ser et dansk landbrug uden husdyrproduktion.
- Vi vil gerne have dyr i landbruget. De indgår i fødevareproduktionen, men behøver vi have så mange, lød spørgsmålet fra Franciska Rosenkilde, der gerne ser en reduktion på mellem 50 og 80 procent af den animalske produktion i løbet af de næste 10 år.
Torben Povlsen replicerede med et modspørgsmål.
- Hvis ikke dansk landbrug producerer de fødevarer, der er behov for til en stadig voksende befolkning, hvem skal så gøre det?
- Køb danske produkter. Så støtter I den omstilling, I gerne vil se. Så bliver det ikke bare snak. Så bliver det til realiteter.
Dansk landbrug bidrager
- Dansk landbrug skal være bidragsydere til den grønne omstilling. Vi skal bidrage til, at vi kommer stærkere igennem og ikke svagere. Dansk landbrug ligger helt i top. Men vi skal have ejerskab for det, vi laver. Det skal ikke være et diktat fra oven, understregede Torben Povlsen.
Ønske om mindre landbrug
Franciska Rosenkilde påpegede, at hun meget gerne så, at dansk landbrug blev omlagt fra store produktioner til små diverse landbrug med flere grene.
- Udviklingen er gået den forkerte vej. Vi skal have mindre landbrug og flere ansatte. At landbrugene er blevet for store og effektive, betyder også, at vi affolker landdistrikterne. Det er ikke jeres skyld. Det er os politikere, der ikke har givet jer de muligheder, der kræves for, at I kan være en del af løsningen og ikke en del af problemet.
Folk sad tæt og mange måtte stå op uden for teltet, da der fredag til Klimafolkemødet i Middelfart var debat under titlen »Dyrker vi mulighederne?« med formand for Centrovice Torben Povlsen og Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde.Småt er godt
- Jeg køber ikke den præmis, at småt er godt. Vi skal ikke tilbage til, at jeg skal ud og hakke i afgrøderne, bare fordi Alternativet vil have flere arbejdspladser i landbruget. Regner vi følgeerhvervene med, så er der langt flere i beskæftigelse i landbruget, end der har været tidligere, kommenterede Torben Povlsen.
- Samtidig giver vores effektivitet mulighed for, at jeg og mine medarbejdere kan have et liv, som andre almindelige mennesker. Det vil jeg gerne have, fastslog Torben Povlsen og påpegede, at det er de lokale initiativer, der flytter noget.
Lokale initiativer
- Odense Fjord samarbejdet er et godt eksempel på et lokalt initiativ, der virkelig rykker noget. Her er vi gået sammen om at forbedre forholdene i fjorden. Det flytter noget.
- Når vi snakker klima, så er jeg på løsningens vej, fastslog Torben Povlsen og påpegede endnu engang – med henvisning til Odense Fjord projektet, at lokal viden kommer til at skabe resultater.
Tonja Kramer havde taget turen fra Humlebæk og til Middelfart for blandt andet at høre debatten mellem Torben Povlsen og Franciska Rosenkilde.
Vi skal lytte til hinanden
Blandt de mange tilhørere, der fyldte langt mere, end hvad teltet kunne rumme, var Tonja Kramer (25 år), der var kommet fra Humlebæk for blandt andet at høre oplægget mellem Centrovice formanden og Alternativets politiske leder.
- Jeg er bekymret for den klima- og biodiversitetskrise vi står i. Samtidig er jeg interesseret i at blive klogere på begge synspunkter i forhold til at lykkes med vores klimapolitik.
- Jeg tror på, at vi skal lytte og blive klogere på tværs, hvis vi skal lykkes med at afværge den klimakrise, vi står midt i, lød det.
Martin Holger Hansen (th) fortalte gerne om fordelene ved en nedgravet regnvandstank.
Regnvandstanken
Blandt de mange virksomheder og interesseorganisationer, der havde valgt at deltage i årets Klimafolkemøde, var det Odensebaserede Regnvandstanken.
- Vi vil gerne udbrede kendskabet til brug af regnvand især til toiletskyl og tøjvask, fortalte Martin Holger Hansen.
Han påpegede, at anlægget især er en mulighed i nybyg og i virksomheder.
- Et anlæg koster i omegnen af 30-40.000 kroner plus tilslutning, så selvom det nedsætter vandforbruget, skal det ikke være udelukkende af økonomiske årsager, at man vælger at etablere et anlæg.
- Vi bruger næste 30 procent af vores rene drikkevand til at skylle ud i toilettet. Det er jo slet ikke i tråd med FN’s verdensmål nummer 6, der siger, at vi skal spare på vores ressourcer.
- Når nu vi har et system, der er så enkelt og let at bruge, så skal vi da også benytte os af det. Det har vi arbejdet på i snart 15 år, og det fortsætter vi med, fastslog Martin Holger Hansen.
Kend dit eget klimaaftryk
- Vi har været i gang med at udvikle en hjemmeside, hvor man på bare to minutter, kan taste få oplysninger og få en indikation af, hvor meget ens husstand klimabelaster, fortalte Charlotte Hartmann, fra Minklimaplan.nu.
- Det bedste vil jo være, at vi alle gør lidt. På den her måde kan vi synliggøre, hvad den enkelte kan bidrage med. Det kan bevidstgøre og hjælpe med en omstillingsproces.
- Vi skulle gerne efterlade verden en lille smule bedre, end vi modtog den, sagde hun og opfordrede alle til at bruge to minutter på at blive lidt mere bevidste om deres klimaaftryk.
- Under tre procent af de danske borgere kender deres aftryk. Det håber vi at kunne ændre på, lød det.
Minklimaplan.nu giver på bare to minutter en indsigt i ens egen klimabelastning.