Rosenborg går under jorden
En genskabt voldgrav, en ny bro og et stort underjordisk museum skal forandre mødet med Christian 4.s Rosenborg Slot. Arkitektfirmaet AART har vundet konkurrencen om Rigets Skatkammer, der efter planen åbner i 2032.

AARTs vinderforslag genskaber Rosenborgs historiske voldgrav og etablerer et nyt skatkammer under jorden. Herfra deles gæsternes vej mellem slottet og de kongelige skatte. Fotos: AART
I mere end 400 år har Rosenborg Slot stået som et af de mest markante levn fra Christian 4.s København. Nu står renæssanceslottet over for sin største forandring, siden det blev færdiggjort i 1634. Men den mest markante nye bygning bliver næsten usynlig.
Under den historiske voldgrav skal et nyt skatkammer anlægges med plads til kronjuveler, regalier, kongelige dragter og en større del af Den Kongelige Samlings genstande, end det er muligt at vise i dag.
Arkitektfirmaet AART er udpeget som vinder af den internationale konkurrence om projektet Rigets Skatkammer. Forslaget er udarbejdet sammen med Vega Landskab, Fogh & Følner og Artelia og bygger på et hovedgreb, hvor den nye arkitektur skal træde i baggrunden for det gamle slot.
- Forslagets hovedgreb er at skabe et projekt, der ikke konkurrerer med slottet, men som forstærker oplevelsen af stedet og iscenesætter kulturarven på en ny måde, siger Susanne Hansen, der er partner og arkitekt i AART.
Skal fremhæve slottets oprindelige karakter
Når besøgende fremover kommer fra Øster Voldgade, vil de møde en delvist genskabt voldgrav og en ny bro frem mod Rosenborg. Dermed bliver slottets oprindelige karakter af et slot på en ø tydeligere, end den er i dag.
Herfra deler vejen sig. Man kan gå over broen og ind på selve slottet – eller bevæge sig ned langs voldgravens kant og under vandspejlet til det nye skatkammer.
Ifølge Susanne Hansen skal netop nedstigningen være en del af museumsoplevelsen.
- Som en spalte i historien åbner arkitekturen for en gradvis nedstigning ind under voldgraven. Her bliver bevægelsen til det underjordiske skatkammer en sanselig oplevelse, der understreger den historiske tyngde og storheden i dét, man er på vej ned for at opleve, siger hun.

På vej ned mod det nye skatkammer blotlægges Rosenborgs historiske bastionsmure og bliver en synlig del af fortællingen om slottets mange lag.
Fra forsvarsværk til fortælling
Vandet omkring Rosenborg får dermed en ny rolle. Hvor voldgraven oprindeligt havde en praktisk og defensiv funktion, skal den i det nye projekt også bruges aktivt som historiefortælling. Samtidig skal den være med til at genskabe oplevelsen af Rosenborg som et selvstændigt anlæg omgivet af vand.
- Vandet får en ny betydning – fra historisk at have beskyttet slottet til i dag at blive et tilgængeligt element, der giver noget tilbage til stedet, siger Susanne Hansen.
For Den Kongelige Samling er ambitionen både at forbedre publikumsforholdene og at skabe bedre muligheder for at vise de kongelige samlinger.
Rosenborg besøges hvert år af mere end en halv million gæster, og det nye underjordiske museum skal give væsentligt mere plads.
- Gæsterne vil opleve slottet omgivet af vand, bevæge sig ned langs den reetablerede voldgrav til et nyt ankomstrum under jorden og herfra træde ind i et af verdens mest spektakulære kongelige skatkamre, hvor samlingen kan opleves på helt nye måder, siger Thomas C. Thulstrup, der er direktør for Den Kongelige Samling.
Rosenborg er i dag blandt andet hjemsted for kronjuvelerne og de danske regalier, men rummer også en omfattende samling af kongelige dragter, kunstgenstande og personlige genstande fra århundreders dansk monarki.
Det nye skatkammer skal gøre det muligt at vise langt flere af disse genstande.
Fire århundreders historie
Også kulturminister Zenia Stampe fremhæver projektets betydning for formidlingen af den danske kulturarv.
- Rosenborg rummer med sine kronjuveler og dragter nogle af vores vigtigste kulturskatte, og slottet er en af Københavns mest markante bygninger, der fortæller over 400 års danmarkshistorie, siger hun.
Med projektet bliver Rosenborg dermed ikke blot udvidet. Det historiske anlæg bliver også fortolket på ny gennem samspillet mellem slot, landskab, vand og underjordisk arkitektur.
Projektet har et samlet anlægsbudget på 661 millioner kroner. A.P. Møller Fonden bidrager med 450 millioner kroner, staten med 131 millioner kroner og Augustinus Fonden med 80 millioner kroner. Derudover finansierer Den Kongelige Samling udvalgte gæstefaciliteter for 30 millioner kroner.
Før byggeriet kan begynde, skal projektet videreudvikles og projekteres, og selve byggeopgaven skal i udbud. Sideløbende er en konkurrence om udformningen af udstillingerne i det nye skatkammer i gang. Hvis tidsplanen holder, åbner Rigets Skatkammer i 2032.




































