En aftale mellem Museumstjenesten i Danmark og GK Healthcare er blevet indgået for at beskytte museumsansattes sundhed og bevare Danmarks uvurderlige kulturarv.
GC Healthcare / Airgle Medical Grade, global førende innovator inden for luftrensning og indeklimakontrol, har landet en landsdækkende aftale med Museumstjenesten i Danmark.
Aftalens primære mål er at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere i museer over hele landet.
- Normalt begrænser nyheder om samarbejder sig til kommunale niveauer, men med Museumstjenestens landsdækkende rækkevidde er denne aftale unik og den giver os nu muligheden for at hæve standarden for museernes indeklima i hele landet, skriver GK Healthcare i en pressemeddelelse.
Vi forstår, at museer er forvaltere af vores nationale arv og kulturarv. Derfor er vi dybt forpligtede til at levere førsteklasses luftrensningsteknologi og indeklimakontrolløsninger, der beskytter både de uvurderlige samlinger og de dedikerede mennesker, der arbejder bag kulisserne, fortsætter indeklimavirksomheden.
Rammeaftalen omfatter en bred vifte af specialiserede tjenester og teknologier, der oprindelig er konstrueret og designet til hospitaler og laboratorier, men som nu kan skræddersyes til de enkelte museer, lokal- og stadsarkiver.
Flere af løsningerne kan integreres med eksisterende ventilationsanlæg, hvilket eliminerer behovet for omfattende og dyre udskiftninger af infrastrukturen. Teknologien fungerer således som et beskyttende skjold, der forhindrer enhver indtrængen af miljøfremmede partikler eller kemiske forureningsstoffer udefra, og garanterer en konstant og effektiv indeklimakontrol for at bevare museernes skatte, mener virksomheden.
Bæredygtigt partnerskab
- Vi er utroligt begejstrede for at præsentere vores seneste innovation, der kan skræddersyes til museer, arkiver og kulturarvsinstitutioner, siger GC Healthcares's direktør, Ulrik Lindkvist og fortsætter:
- Vi er glade for, muligheden nu er opstået for at være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores kulturarv, mens vi beskytter vores museumsansattes sundhed og trivsel.
Det har været kendt i årevis, at museumsansatte arbejder i omgivelser, der naturligvis udsætter dem for et anderledes indeklima med andre partikler og anden luftkvalitet end på et typisk kontor.
Undersøgelser har påvist, at effektiv luftrensning markant kan reducere risikoen for skimmelvækst, hvilket er en af de mest ødelæggende trusler mod museale samlinger.
Senest bemærker en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvordan de museumsansatte kan være udsatte for skimmelsvampe og andre forurenende stoffer, der påvirker deres arbejdsmiljø og sundhed negativt.
- Et dårligt indeklima påvirker folks koncentrations- og arbejdsevne negativt og kan være skyld i øget sygefravær. Mennesker reagerer ofte forskelligt på de samme påvirkninger, og oplevelsen af indeklimagener er derfor også individuel. Flere undersøgelser viser, at et godt indeklima løfter produktiviteten, fordi temperatur og luftkvaliteten påvirker vores evne til at præstere, siger Lotte Bjerg Olesen, afdelingsleder ved Dansk Miljørådgivning og autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved Arbejdstilsynet.
Et dårligt indeklima påvirker folks koncentrations- og arbejdsevne negativt og kan være skyld i øget sygefravær. Mennesker reagerer ofte forskelligt på de samme påvirkninger, og oplevelsen af indeklimagener er derfor også individuel. Flere undersøgelser viser, at et godt indeklima løfter produktiviteten, fordi temperatur og luftkvaliteten påvirker vores evne til at præstere
Lotte Bjerg Olesen, afdelingsleder, Dansk Miljørådgivning
»Investeringen i luftrensningsteknologi giver ikke kun museerne mulighed for at beskytte deres medarbejdere og bevare uvurderlige samlinger, men skaber også en sund og tryg atmosfære for både ansatte og besøgende. Teknologien hjælper med at sikre, at kunst og kultur kan nydes i ren og behagelig luft, hvilket bidrager til en endnu mere holistisk museumsoplevelse. Med aftalen sikres det, at museer og arkiver gennem Museumstjenesten nu kan erhverve cutting-edge luftteknologi, der sikrer både medarbejdere og kulturarv«, skriver GK Healthcare.