46-årige Ejvin Kortegaard er tiltrådt som ny chef for kvægafdelingen hos Sagro.
Ejvin har tidligere arbejdet som rådgiver og afdelingsleder, og samlet har han 19-års erfaringen som kvægrådgiver. Han blev oprindeligt ansat hos sydvestjysk landbrugsrådgivning, der i 2007 fusionerede med Jysk Landbrugsrådgivning, der igen i 2016 fusionerede med Heden og Fjorden under navnet Sagro.
Landbruget er midt under en transformation hvor tendensen går i retning af færre men større bedrifter, og dette gør sig især gældende for kvægbedrifterne hvilket betyder ændringer i, hvordan man yder den bedste rådgivning.
- Vi skal fastholde vores position blandt eliten indenfor kvægrådgivning i Danmark. Hvis vi skal lykkes med at opretholde antallet af kunder og endda tiltrække nye, kræver det at vi tænker i nye baner i vores rådgivning. Miljø og klima kommer til at fylde mere og mere, og der skal vi følge med og kunne rådgive kunderne bedst muligt i at håndtere de krav, der kommer fra Christiansborg, siger Ejvin Kortegaard.