Strenge regler for efterafgrøder skaber igen problemer for landmændene, som kæmper mod vejret og urealistiske deadlines. Det påpeger Torben Hansen og fastslår, at der er behov for større fleksibilitet og flere virkemidler for at sikre en mere meningsfuld beskyttelse af miljøet.
Af Torben Hansen, formand for VKST og L&F Planteproduktion
Så nåede vi nok engang én af de mærkedage, man som landmand kun kan begræde. 20. august og kravet om at etablering af efterafgrøder skal være på plads.
Siden den praksis blev indført, har vi ikke set ét år, hvor man kan tale om en generelt problemfri proces med at sikre etableringen. Og således bestemt heller ikke i 2024.
Vi har fået masser af vand gennem hele sommeren, og selv de pæne perioder i første halvdel af august er blevet krydret med mange, voldsomme byger over det meste af landet.
Jacob Jensen satser på nyt efterafgrødeværktøj til næste år, så vintersæden kan blive sået
Igen bøvlet
Kort sagt har det igen været bøvlet mange steder. Om man når deadline, svinger nærmest fra mark til mark afhængig af bygernes march over himlen.
Efterafgrødeproblematikken er et af vores allerstørste fokusområder i sektoren for planteproduktion. Vi har mange gange påpeget skævhederne i ordningerne, og at vi har brug for et opgør med det ensidige fokus på efterafgrøder.
Vi skal have adgang til langt flere virkemidler, så landmanden kan bruge det mix af virkemidler, der passer til hans produktion.
Men inden vi når så vidt, så arbejder vi for at få mere fornuft ind i efterafgrøde-reglerne, så det hele bliver lidt mere til at arbejde med og samtidigt giver reel mening i forhold til at beskytte vandmiljøet.
Lykkedes med en smule
Vi er gennem de seneste år lykkedes med at få en smule mere fleksibilitet ind i reglerne for de målrettede efterafgrøder. Det er skridt i den rigtige retning, men langtfra tilstrækkeligt.
Heldigvis har vores faglige argumenter politisk gennemslagskraft. Jeg har netop – med betydelig tilfredshed – læst et interview med fødevareminister Jacob Jensen i Effektivt Landbrug, hvor han taler grundigt om, hvordan og hvorfor han går i kamp for flere af vores faglige løsninger.
Dog er der også en erkendelse, som ministeren åbent erkender, ærgrer ham: 20. august forsvinder ikke lige foreløbig. Men dog måske engang, når vi begynder at måle på udledning frem for tildeling af kvælstof. Med andre ord den markmodel, vi bruger så mange kræfter på.
20. august er blevet et begreb, der for de fleste landmænd er synonym med rigidt datotyranni uden hensyntagen til de praktiske og vejrmæssige forhold. Et skoleeksempel på, hvordan man laver regulering i et regneark, uden at skele til, hvad der giver reel mening for produktion og miljø.
Vi håber at vores arbejde, og at de trods alt positive politiske meldinger betyder, at 20. august inden for en meget overskuelig årrække bliver en helt almindelig sensommerdag. En dag man kan passe sine marker og med godt landmandskab kan sikre gode udbytter og en miljøvenlig drift.