Digesager volder problemer i landskabet

Krav om genetablering af jorddiger »på kryds og tværs af markerne« giver fortsat landmænd problemer, påpeger Venstres Erling Bonnesen, der nu igen beder den ansvarlige minister, kulturminister Joy Mogensen (S) om at finde løsninger.

Mælkeproducent Niels Erik Maegaard (tv) viser her folketingsmedlem Erling Bonnesen et nyt hegn, som er etableret på bar mark i 2001. Det brede hegn har med naturens egen kraft skabt en digeformation, som er 20-30 cm over markniveauet. Niels Erik Maegaard har nu fået brev fra kommunen om, at der skal genetableres et dige gennem denne mark, som den tidligere ejer for mange år siden har fjernet.

Med baggrund i et konkret fynsk eksempel har en gruppe venstrefolk med blandt andet partiets landbrugsordfører, Erling Bonnesen, bedt kulturminister Joy Mogensen (S) om et møde.

Kulturministeren er nemlig den ansvarlige minister, når det kommer til at få løst de såkaldte digesager. Sager, som typisk udspringer af, at den daværende socialdemokratiske miljøminister Svend Auken i 1992 gennemførte, at alle bevaringsværdige jorddiger på et midlertidigt kort skulle danne grundlag for loven.

Derfor har flere end 500 landmænd i hele Danmark efterfølgende fået krav om genetablering af jorddiger, som skal placeres der, hvor de lå placeret før i tiden. I mange tilfælde er det tidligere ejere, der har fjernet digerne, og de pågældende landmænd har måske slet ikke vidst, at der tidligere lå et jorddige.

Bonnesen på besøg

Niels Erik Maegaard, der er økologisk mælkeproducent med 235 køer i Eskildstrup ved Søllinge, har et sådant problem. På en naboejendom, som han overtog efter tvangsauktion for nogle år siden, havde den tidligere ejer fjernet nogle gamle jorddiger, som nu skal genetableres. Et af digerne går tværs over en mark.

Erling Bonnesen var forleden på besøg i Eskildstrup. Her viste Niels Erik Maegaard den lokale venstremand, hvordan han mener, at det hele kan løses ved blandt andet anlæggelse af erstatningsdiger. I flere situationer også indeholdende hegn og beplantninger i lidt bredere udgave, som i højere grad end tidligere også vil kunne give en ny og bedre indsats også for biodiversitet, er de enige om.

- De nye diger skal så være bedre placeret end de gamle diger, som går på kryds og tværs af markerne. Altså anlægge nogle diger, som passer ind i markdriften. Og ja, så kan man jo som landmand godt lave dem både lidt længere og bredere. Så gør man noget for biodiversitet og naturen, og så burde alle da være glade, siger Erling Bonnesen, som nu igen forsøger at gøre noget ved digesagerne.

Også Landbrug & Fødevarer har forsøgt flere gange at få politikerne til at ændre loven på området.

Læs også