AgroMarkets: Foderstoffer fastholder priser på korn

Handelsrådgivningsselskabet AgroMarkets sporer i øjeblikket en stigende bekymring på engrosmarkedet omkring, hvorvidt det er muligt at levere de nødvendige mængder korn, som efterspørges fra landmændene.

- Mens Matif-børsen for møllehvede viser faldende priser, ser vi, at priserne på det fysiske korn holder stand. Foderstofferne fastholder derfor prisen på videresalg af korn, indtil der er sikret tilstrækkelige mængder til fabrikkernes behov, skriver AgroMarkets i en analyse, og tilføjer:

- Det skal dog bemærkes, at der er betydelige regionale forskelle. De større landsdækkende selskaber er tilsyneladende mere villige til at flytte korn fra øst til vest, og dermed sikre en fornuftig landmandspris.

Læs også