Svinepest breder sig til Vesttyskland

Den tyske delstat Baden-Württemberg er blevet ramt af afrikansk svinepest (ASF). Smitten findes således nu både i den østlige og vestlige del af den store svinenation. 

Det skriver flere medier, herunder Jordbruksaktuellt.se.

De tyske myndigheder har bekræftet, at ASF er blevet påvist i en frilandsbesætning i den sydvestlige del af landet. Gården ligger uden for Freiburg, lige på grænsen til Frankrig og ikke langt fra Schweiz.

På gården med 35 slagtesvin havde man først haft mistanke om, at der var noget galt med foderet, da omkring halvdelen af grisene døde inden for en uge. 

Efter en prøveudtagning viste det sig dog, at symptomerne skyldtes ASF, og de resterende grise blev aflivet. 

Det vides i skrivende stund ikke, hvordan virussen er kommet til gården, men statens landbrugsminister Peter Hauk skal på et pressemøde have udtalt, at den berørte gårds biosikkerhed er eksemplarisk med dobbelthegn og hygiejnelåse, og at en menneskelig fejl er sandsynligvis årsagen. 

Læs mere om Afrikansk svinepest

ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.

Læs mere her

Læs også