Tysk notering bevæger sig ikke

Den tyske slagtesvinenotering er uændret 2 euro pr. kg.

Den tyske slagtesvinenotering er uændret 2,00 euro pr. kg (14,90 kroner), oplyser Danske Svineproducenter.

- Julen nærmer sig, og de tyske omsættere og slagterier er i gang med at planlægge slagteaktiviteterne for de kommende to slagteuger. Mellem jul og nytår er det tyske slagtesvinemarked typisk købers marked, hvor slagterierne bestemmer, hvornår hvilke grise kan leveres, lyder det fra Danske Svineproducenter.

Foreningen tilføjer, at de fleste tyske markedseksperter regner med, at det nye år starter med en mindre udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked, som hurtigt kan afvikles.

Noteringen, der blev udsendt onsdag, er gældende for de kommende to uger.

Læs også