Ny rensemaskine til korn og frø på Agromek
Rensemaskinen Vibro Compact har en kapacitet på op til 20 ton i timen. På Agromek viser Koldsø Smede- og Maskinservice også en maskine til afskalning af havre, spelt og lupiner.

Man kan møde Jesper Koldsø og kompagni hos Koldsø Smede- og Maskinservice, der udstiller på stand 3308 i hal D på årets Agromek. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Koldsø Smede- og Maskinservice viser på Agromek den nye rensemaskine Vibro Compact til rensning af korn og forskellige frøafgrøder, blandt andet hestebønner.
Maskinen er fra den tjekkiske producent JK Machinery og har en kapacitet på op til 20 ton i timen, afhængigt af afgrøden.
Ifølge importøren egner Vibro Compact sig til egenproduktion af såsæd og til at adskille samdyrkede afgrøder, eksempelvis havre og hestebønner eller byg og ærter. Den kan også bruges til størrelsessortering af forskellige afgrøder.
Nemmere end tidligere
Vibro Compact er væsentligt nemmere at betjene end tidligere modeller. Det gælder ikke mindst ved skift af sold, oplyser Koldsø Smede- og Maskinservice, der har været importør af JK Machinerys produkter siden 2022.
Den nye rensemaskine er eldrevet og konstrueret med henblik på støjsvag drift og et lavt energiforbrug. På standen viser virksomheden også en afskalningsmaskine fra den tjekkiske producent. Den kan blandt andet afskalle havre, spelt og lupiner.
Ifølge Koldsø Smede- og Maskinservice har JK Machinery opbygget et stort vidensnetværk, som producenten trækker på i sin kunderådgivning på tværs af landegrænser. Koldsø Smede- og Maskinservice udstiller på stand 3308 i hal D ved Agromek 2026.

Koldsø Smede- og Maskinservice viser den nye rensemaskine Vibro Compact på Agromek. Ifølge importøren egner den sig til egenproduktion af såsæd, adskillelse af samdyrkede afgrøder og størrelsessortering. Arkivfoto
Agromek
Følg med, når Effektivt Landbrug dækker Agromek i Herning. Læs alt om landbrugets seneste produktinnovationer og spændende nye teknologier.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.








































