Beskyt miljøet med Kverneland iXtrack

Kverneland introducerer nye muligheder på iXtrack T-trailersprøjterne. Teknologier som SpotSpray og 25 cm dyseafstand er nu muligt på trailersprøjterne, der opnår højere præcision og ikke mindst optimal beskyttelse af miljøet.

- Det komplette Kverneland HSS-bomprogram har standard 50 cm dyseafstand, men flere dyser kan monteres for at reducere dyseafstanden til 25 cm, ligesom det er muligt at reducere bomhøjden og dermed afdriften, siger Pavel Dvořák, Product Application Specialist for Kverneland.

- 25 cm dyseafstand er muligt på et udvalg af de treleddet HSS-bomme på iXtrack T4- og T6-sprøjterne. 25 cm dyseafstand er anerkendt som afdriftsreducerende teknologi i enkelte lande som følge af muligheden for at sænke bomhøjden. Som følge af 25 cm dyseafstand, kan man også tilpasse dyseafstanden til 75 cm, så man på den måde kan få mulighed for at båndsprøjte i rækkeafgrøder som majs, forklarer han.

Optimal plantebeskyttelse

Mere og mere præcis dosering og beskyttelse af miljøet er ønsket fra flere og flere lande. Kverneland går nu skridtet videre med SpotSpray, der er baseret på et tildelingskort. Med SpotSpray kan udgifterne reduceres ved at udbringningsmængden sænkes markant, da kun de sygdomsramte planter behandles og samtidig reduceres risikoen for sprøjteskader betragteligt.

Baseret på et tildelingskort åbner og lukker dyserne automatisk. Dette gøres på de definerede sektioner på sprøjten og kan også gøres på sprøjter med normale sektionsventiler.

Med en relativt lille investering for SpotSpray-funktionen, opnås en høj tilbagebetalingsgrad grundet besparelser på både tid og penge.

Læs også