Bæredygtigt Landbrug og Danske Mælkeproducenter vil have efterprøvet generelle regler via sagsanlæg mod Vejen Kommune.
Landmand Boe Lundgaard Thomsens kvægbedrift lidt udenfor Holsted bliver nu centrum for et længe ventet retsopgør mod en – i landmændenes øjne – forhadt ammoniaklov.
- Sagen kommer til at afprøve de generelle regler
Nikolaj Schulz, chefjurist, Bæredygtigt Landbrug
Det sydjyske landbrug med de i alt 350 køer er af Vejen Kommune pålagt at lukke indenfor ti år – med henvisning til kravene om den såkaldte totaldeposition fra husdyrbrug til ammoniakfølsom natur.