For to år siden blev al kritik afvist: Udsigt til forbedret metode til at vurdere grundvand

For to år siden, da den såkaldte »Grundvandssag«, der handler om de danske indberetninger af indholdet af nitrat i grundvandet til EU, kørte på sit allerhøjeste, afviste de danske myndigheder igen og igen al kritik. Også kritik af metoden, som man benytter til at vurdere indholdet af nitrat i grundvandet herhjemme med.

Til trods for alle de kontante afvisninger af kritikken for to år siden så viser det sig dog nu, at Miljøstyrelsen alligevel fremover vil benytte sig af en »ny og forbedret metode«, når grundvandsforekomsters tilstand for nitrat fremover skal vurderes.

I en faglig nyhed fra Miljøstyrelsen bliver der ikke lagt skjul på, at metoden er udviklet efter kritikken for år tilbage. Metoden er udviklet af GEUS, der står for grundvandsovervågningen, og den er blevet til efter, at daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i marts 2017 iværksatte en analyse af grundvandsovervågningen og indberetningen af grundvandsdata til EU for at skabe fuld klarhed på området. Et arbejde, der altså først nu er afsluttet.

- Vi har fået udviklet en metode, hvor vi kan inddrage yderligere viden om geologiske forhold og hydrologiske forhold, der giver mulighed for en samlet vurdering af forekomstens tilstand. Det vil sige, at vurderingen bliver langt mere veldokumenteret, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Lidde Bagge Jensen.

Har fået medhold

Fra Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, lyder der umiddelbar tilfredshed med udsigten til en ny metode til vurdering af nitrat i grundvandet.

- Vi havde for to år siden en meget, meget lang diskussion med Miljøstyrelsen omkring, at 16 af de 402 grundvandsforekomster, som vi har i Danmark, at de var karakteriseret som i dårlig tilstand. Det gav et billede af, at fire-fem procent af Danmarks grundvand var i en dårlig tilstand, siger Niels Peter Nørring.

Stadig for højt, trods berigtigelse

Grundvandssagen startede med, at da det i foråret/sommeren 2016 kom frem, at EU-Kommissionen fejlagtigt på baggrund af danske indberetninger havde opfattelsen, at cirka 25 procent af det danske grundvand var i dårlig stand.

Et svar til Dansk Folkepartis europaparlamentariker Jørn Dohrmann i begyndelsen af 2017 dokumenterede også, at EU-Kommissionen fejlagtigt havde opfattelsen af, at over 20 procent af de danske grundvandsforekomster havde for højt indhold af nitrat.

Men det blev efter store protester fra erhvervet senere berigtiget over for EU-Kommissionen, så tallet kom ned på de fire-fem procent. Et tal, man fra erhvervets side stadigvæk mente, var for højt.

Niels Peter Nørring fortæller, at da man i Landbrug & Fødevarer gennemgik de 16 grundvandsforekomster, som var blevet karakteriseret i dårlig tilstand, så kunne man nemlig konstatere flere problemer.

Blandt andet, at der blevet lavet målinger ved en brønd på en gartneriejendom – som kun blev brugt til vanding – som blev talt med. Der var loop-målinger i 1,5 meters dybde og 3,4 meters dybde, som blev brugt til at finde ud af, hvordan nitrat bevæger sig ned igennem jordlagene, men som ikke siger noget om grundvand, der blev talt med. Og så var der steder ved siden af lossepladser, hvor man har lavet målinger i grundvandsovervågningen meget tæt, som altså også har medvirket til, at grundvandsforekomster er blevet karakteriseret som i dårlig tilstand.

- Vi sagde gentagne gange, måske igennem et halvt år, at de simpelthen var nødt til at se på det her, så vi kunne få et sandfærdigt billede på, hvordan vores grundvand har det. Men der var ingen lydhørhed hos hverken Miljø- og Fødevareministeriet eller i Miljøstyrelsen overhovedet.

- Derfor var vi glade for, at Esben Lunde Larsen (V) i marts 2017 sagde, at han med det, som han havde fået præsenteret fra Landbrug & Fødevarer, sagde, at der var behov for at få kigget det hele grundigt igennem, siger Niels Peter Nørring.

Føler sig imødekommet

Han fortæller, at som man i Landbrug & Fødevarer læser den rapport, der nu er kommet omkring fremtidens vurderinger af grundvandsforekomster, så er han tilfreds med, at der står, at når der er brønde, så skal de ikke være med i tilstandsvurderingerne af grundvandet. Det samme gælder områderne med loop-målingerne.

- Hvis man før den seneste vandplanperiode havde vurderet grundvandet efter de retningslinjer, som der nu er lagt op til, så ville man ikke have haft det billede af, at det var fire-fem procent af det danske grundvand, der var i dårlig tilstand. Det tal ville være lavere.

- Så på trods af den manglende lydhørhed, som vi blev mødt af til utallige møder i både ministerium og styrelse, så kan vi nu konstatere, at de kritikpunkter, som vi rejste, de var fuldt ud berettiget, siger Niels Peter Nørring.

Han fortæller, at når de danske myndigheder forud for den tredje vandplanperiode skal rapportere det danske grundvands tilstand til EU, så vil den nye metode forhåbentlig betyde, at EU får et mere retvisende billede af det danske grundvands tilstand.

- Så vil man jo få et mere grundlæggende billede af, at det danske grundvand jo sådan set har det godt, siger Niels Peter Nørring, der i øvrigt erklærer sig klar til at indgå i dialog med Miljøstyrelsen om sagen.

- Det her er et foreløbigt punktum for os. Men nu må vi se, hvordan det går, når de skal til at håndtere dataene. Men med den rapport, der nu ligger, så har de imødegået vores kritik, siger Niels Peter Nørring.

Et skridt fremad

Fra Bæredygtigt Landbrug, der også var særdeles aktiv i »Grundvandssagen« for to år siden, lyder det fra faglig direktør Jørgen Evald, at det for ham er for tidligt at sige noget om, hvorvidt han nu er tilfreds med, hvordan man fremover fra myndighedernes side vil vurdere grundvandsforekomsternes tilstand, når det kommer til indholdet af nitrat.

- Vi er i gang med at tygge igennem, hvad der egentlig står, og hvad det er, som er ændret. Det er stærkt kompliceret stof, og vi har sat nogle af de eksperter, som vi bruger, til at kigge på det.

- Vores forhåbning er, at man er blevet klogere og har lyttet til kritikken. Og overordnet ser det også ud til, at de fremover vil gøre det mere grundigt og velovervejet, siger Jørgen Evald.