Ufaglig kritik af landbruget

Myndighederne dømmer på forhånd landbrugets dyrkningsflade uden bevis for årsagssammenhængen mellem grundvandets tilstand og landmandens brug af planteværn, siger foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses fagchef.

Ifølge foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses fagchef, agronom Bente Andersen, foreligger der ikke bevis for, at resultater i vandboringer stammer fra dyrkningsfladen i landbruget.

Det er ellers dyrkningsfladen, som staten tillader, at kommunerne gør indgreb i i form af BNBO'er og indsatsplaner.

- Det er en ufaglig regulering. Så enkelt er det. Man understøtter BNBO og indsatsplaner med resultater, som ikke påviser den sammenhæng, man tror, der er der, siger Bente Andersen.

- Usammenhængende

- For det første stammer langt, langt de fleste af målingerne fra andre kilder end landbruget – for eksempel stoffet BAM, som kommer fra anvendelse udenfor landbrugets dyrkningsflade ved banelegemer, industrigrunde og renholdelse af arealer rundt om vandboringer hos vandforsyninger. BAM har ført til sløjfning af boringer i landet i 20 år. 

- For det andet er det fagligt usammenhængende, at man vil ramme dyrkningsfladen, men undlader at undersøge den. Man har undladt at undersøge, om der overhovedet kan konstateres en sammenhæng mellem planteværnet, der bruges på dyrkningsfladen, og grundvandets indhold af stoffer.

- End ikke de lovpligtige sprøjteindberetninger, som landmænd er forpligtiget til, har myndighederne støttet reguleringen på. Myndighederne har slet ikke udført sit faglige hjemmearbejde, siger Bente Andersen.

Bedst undersøgte

Hun spørger derfor:

- Hvorfor indføre BNBO imod landmænd på tusindvis af hektarer dansk landbrugsjord, hvis det alligevel ikke medfører renere vand? Det gør det jo ikke, når det ikke er landmandens dyrkning, der findes spor af i hans grundvand. Det sikres jo netop af det skrappe danske godkendelsessystem for pesticider.

Ifølge Bente Andersen har man heller ikke gjort sig den ulejlighed at måle dér, hvor der virkelig er grund til at være vågen, nemlig på såkaldte punktkilder såsom tidligere vaskepladser hos maskinstationer, lossepladser og nedgravede tromler.

- Langt de fleste stoffer, som findes i grundvandet, stammer fra andre kilder. Husk at landbrugets pesticider i dag udgør under tre promille af samfundets totale forbrug af miljøfremmede stoffer, siger Bente Andersen, og tilføjer:

- De godkendte pesticiders miljøpåvirkning er de bedst undersøgte stoffer, der bliver anvendt. Hvis myndighederne reelt vil sikre en bæredygtig beskyttelse af vores grundvand, ville man sætte ind overfor den massive forurening i samfundet, og man ville få ryddet op i punktkilderne, der ligger spredt over hele landet.  

Helt frem til 1975 var anbefalingen til bortskaffelse af sprøjterester slet og ret at grave et hul i jorden. Lossepladser, vaskepladser og maskinstationer kan også være punktkilder.

Strider mod EU-retten

Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelses advokat, Hans Sønderby, som er specialist i EU-ret, fastslår på den baggrund, at myndighedernes regulering er retsstridig.

Han henviser til, at når staten ikke har bevis for, at blad- og dyrkningsfladen er en udfordring for grundvandet, strider det mod EU-retten at indføre dyrkningsrestriktioner mod landbruget. Ifølge ham er staten, jævnfør EU-retten, forpligtet till at sikre sig bevis for, at BNBO og indsatsplaner er egnede til at reducere forureningen på en systematisk og sammenhængende måde.

Advokaten siger, at dette krav ikke er opfyldt, når der ikke er bevis for dyrkningsfladen. Derfor er indgrebet retsstridigt, og advokaten vil inddrage det i den igangværende retssag mod staten. 

mip

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også

Flere kommuner snøvler af sted med deres BNBO-proces
Vandværker forsvarer BNBO-krav: Har svært ved at se, hvordan man kan blive fri
SF vil udtage lavbundsjord i en fart
Styrelser om minkgrave: - Vi er ikke akut bekymrede over situationen
Nye multifunktionelle jordfordelingsprojekter på vej