Efter onsdagens nyheder om, at en minkfarm var konstateret smittet med Covid-19 i en af landets største mink-kommuner, Holstebro, gik aflivningerne af bedriftens 27.000 mink torsdag morgen i gang.
Torsdag var endnu en sørgelig dag for minkbranchen. Ni nye minkfarme er blevet konstateret smittet, og aflivningen af de 27.000 mink på farmen i Holstebro, der onsdag blev bekræftet smittet med Covid-19, er begyndt.
- Jeg er berørt. Det er jo en hel hær. De regner med at nå halvdelen i dag (torsdag, red.), sagde den berørte minkavler, Ejnar Rask, til Dagbladet Holstebro Struer.