Det er ved at blive koldt oppe nordpå. Det kan man se, hvis man kigger på diverse vejrtjenester, men der er også andre tegn på kuldens fremmarch. Det kolde vejr sætter nemlig gang i fuglenes trang til at trække mod varmere himmelstrøg.

De seneste uger har et stort antal rovfugle trukket igennem landet. Der er dog arter, som har en anden strategi for deres efterårstræk, og derfor vælger at trække midt om natten. Det gør store mængder af drosler eksempelvis.

Drosler, som vores velkendte solsort, finder orme, æbler og andet godt i plænen, men en af dem ser anderledes ud. Det er sangdroslen.

Sangdroslen minder i form om den lidt større solsort. Den er brunlig på oversiden, og lys med mørke pletter på undersiden. Arten kan især forveksles med vindrossel, men denne er kun i landet om vinteren, den er mindre og har vinrøde flanker. Misteldroslen kan også ligne lidt, men den er markant større og generelt mere lys.

Fuglen er cirka 23 centimeter lang og har et vingefang på mellem 33 og 36 centimeter. Den vejer fra 65 til 90 gram.

Sangdroslen er en mesterlig sanger. Den laver varierede melodier med gentagne temaer og fine imitationer af andre fugles sang. Hvert forår forveksles dens sang med nattergalens, da man imponeres over dens variation og skønhed.

Det er også fuglens musikalske evner, der har givet den det latinske navn philomelos, der kan oversættes med: »den der elsker melodier«. I denne tid er den mere tavs, men til gengæld er den talrig.

Sangdroslen er almindelig i hele landet. I områder med mange frugtplantager kan man se meget store flokke af drosler. Her kan man også få styr på de forskellige arter.

Danske fugle i landbrugslandskabetNatur