Birger Hartmann er blevet ansat som ny kommerciel direktør i Patriotisk Selskab. Her bliver han en del af direktionen sammen med adm. direktør Nils Rasmussen.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Birger Hartmann kommer fra stillingen som adm. direktør i Datalogisk, som tilbyder it-management til planteavlsbedrifter. Han har arbejdet med markeds- og salgsaktiviteter i en lang årrække og kommer til at have fokus på at skærpe Patriotisk Selskabs kommercielle position. Birger Hartmann har desuden stor erfaring med digitale, kunderettede aktiviteter.
- Patriotisk Selskab står på et solidt fundament, og jeg er glad for at få muligheden for at være med til at udvikle organisationen, så Patriotisk Selskab også i fremtiden kommer til at stå stærkt som rådgivningsvirksomhed, siger han.
Birger Hartmann har mere end 25 års ledelseserfaring og har foruden landbrug beskæftiget sig med energi, software og teknologi.
Birger Hartmann træder ind i Patriotisk Selskabs direktion den 1. november 2025.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
13. oktober 2026
9 min · I går
Spildevand i Folketinget, presset dansk frugt og grønt, intelligent landbrug og nye vilkår for sukkerroer. Få også fristen for gratis afhentning af bigbags.
VikingDanmark køber Foderteknik, kalveprisen falder, og 50 millioner kr. er på vej til rydning og afgræsning. Hør også om Holstein og naturpleje på Læsø.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.