30. juli rundede LandboSyds adm. direktør Sune Aagot Sckerl et såkaldt skarpt hjørne. Han fyldte 50 år. De seneste knap to af dem har han, som direktør, blandt andet brugt på at få lagt skinnerne til den strategi, der skal holde LandboSyd på en sikker kurs. LandboSyd ansatte i september 2019 på Sune Aagot Sckerl som ny adm. direktør. 1. december samme år skiftede han dermed fra en stilling som områdedirektør i HedeDanmark A/S. Sune Aagot Sckerl er uddannet cand.agro. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1999 og har efterfølgende taget flere lederuddannelser. Han er tidligere formand i foreningen Genanvendt Biomasse samt i en periode medlem af bestyrelsen for Biogas Danmark. I dag er han formand for bestyrelserne i Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S samt de rådgivende landbrugsmæglere Hekto&Co. Han er desuden formand for HR-virksomheden ALT-HRs tilknyttede Advisory Board. Sune Aagot Sckerl er gift med Mette og bosat i Vejle. Han er far til to døtre og en søn. Fritiden tilbringes gerne sammen med familien – ude i naturen og helst på eller ved vandet. 50-års fødselsdagen markeres ved en lukket reception 27. august.
MENU
Få fuld adgang
Spar penge med årlig betaling
Ubegrænset adgang til alle artikler online
Se abonnementer