Unge tilbydes fortsat hest og maskiner

Politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet, at Dalum Landbrugsskole's særlige 10. klassestilbud med linjefag i hest og maskiner fremover skal gøres permanent. 

- Årets julegave kom ikke ned gennem skorstenen i år. Den kom fra Faaborg-Midtfyn Kommune, og det er den bedste julegave, vi kunne ønske os, siger forstander Jens Munk Kruse fra Dalum Landbrugsskole.

Skolen har som et forsøg de seneste to år haft tilladelse til at udbyde 10. klasse på afdelingen i Korinth, og det er en meget positiv evaluering af det forsøg, som har overbevist politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune om at gøre 10. klassestilbuddet permanent.

- Vi er meget positive overfor det nye 10. klassestilbud. Det er et rigtig godt initiativ, som går fint hånd i hånd med kommunens øvrige 10. klassestilbud, så selvfølgelig bakker vi op, siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager.
 

Læs også