Nyt fælleshaveprojekt på Djursland
Djursland Landboforening har sat gang i to nye fælleshaveprojekter på Djursland. Landboforeningen ønsker med fælleshaverne at styrke forholdet mellem land og by.
- Ideen bag Djursland Landboforenings fælleshaveprojekter er at styrke lokalsamfundets viden om landbrug og dyrkning samt udbrede »jord til bord konceptet«. Samtidig kan landmanden, som har afgivet jord til fælleshaverne, bidrage med sin ekspertise og komme tættere på sine naboer, forklarer Tina Drejer Maaberg, som er tovholder på fælleshaverne og projektkoordinator i Djursland Landboforening.
Den første have ligger i Følle på Djursland. Her er det Mikkel Juhl Nielsen, økologisk mælkeproducent, der har afgivet jord til havefællesskabet Pastinakken, som nu glæder sig over endnu mere plads. De har allerede brugt de bevilgede penge på et stort bålsted, to shelters, et redskabsskur og nogle nye maskiner.
Det andet fælleshaveprojekt ligger i Norddjurs Kommune, men her er det praktiske endnu ikke helt på plads, så projektkoordinatoren venter lidt med at løfte sløret for, hvor haven præcis ligger.
74 landmænd hjælper de vilde bier og markvildtet
For tredje år i træk står Agri Nord bag et projekt om såning af blomsterstriber for at hjælpe de vilde bier. I år har det også været muligt at så vildtstriber.
Det er der i alt 74 landmænd og andre lodsejere, der har valgt at gøre. Det bliver til mere end 27 kilometer.
- Der har været en rigtig god interesse for at så igen i år, siger Niels Thordal-Christensen, der er natur- og projektkonsulent i Agri Nord.
I år er antallet af landmænd stedet fra 68 til 74, men de har sået lidt kortere striber i år end sidste år, hvor de såede 30 kilometer.
Et par af de landmænd, der har bestilt både bi- og vildtstriber er far og søn, Hans og Alexander Meldgaard på Bakkegaarden i Farsø.
- Vi er bare enige om, at det er dét, vi skal. Naturen skal have det godt, siger Hans Meldgaard.
Gårdråd eller gårdbestyrelse
Gårdråd eller gårdbestyrelse lyder meget ens, men kombinationen af bogstaver er som forskellen på en enevældig konge og ministeren i et demokrati. Sådan lyder det fra driftsøkonom Bent K. Christensen fra Landbo Limfjord.
- I et gårdråd har du rådgivere, og det er dig, der tager beslutningen. Du kan lytte til rådene, og du kan vælge at beslutte dig til noget helt andet. Du er den enevældige konge. Det kræver bål, brand og revolution at vippe dig af pinden, siger Bent K. Christensen.
I en bestyrelse har man som landmand beslutningstagere.
- Det er dem, som sætter retningen for virksomheden og for direktøren. En bestyrelse er en gruppe mennesker, der har fået til opgave at bestyre. At være den øverste ledelse for virksomheden. De tager beslutninger, og de ansætter direktøren til at udføre de beslutninger, lyder det.
- Uanset om du har valgt at have et råd eller en bestyrelse, så husk, at strategisk arbejde er ikke raketvidenskab. Det udspringer af sund fornuft og kreativ købmandstænkning. Strategi handler om ledelse af fremtiden. Det er at træffe valg for vejen til succes – og mindst lige så vigtigt: fravalg af det som ikke skaber succes, siger Bent K. Christensen.
DLF-plænegræs vinder
planteverdenens Oscar
Det internationale tidsskrift European Seed har kåret de 20 mest innovative plantesorter fra 2020 i den europæiske frøindustri.
Med i et stærkt felt af finalister valgte juryen at pege på græssorten Fabian fra DLF, der ifølge juryen har sat nye standarder for plænegræs med stor stresstolerance og hårdførhed.
Det giver sig blandt andet til udtryk ved en markant bedre vinteroverlevelse og en bedre vinterfarve end normalt. Fabian er finbladet og skudtæt og har en fantastisk evne til at modstå sygdomme og tørke.
Netop tørketolerance er en vigtig faktor hos »groundsmen«, der står for banemanagement, da de tørketolerante sorter kræver mindre vanding, hvilket igen medvirker til en mindre risiko for svampeangreb i plænen, lyder det.
Storsprøjte med stor kapacitet
Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten har indgået et samarbejde med Hollands førende sprøjteproducent CHD Eefting om distribution af producentens store sprøjter.
- Vi har manglet sprøjter over 6.500 liter i vores produktportefølje og ser et stort potentiale i de hollandske sprøjter, som dækker tankkapaciteter på op til knap 15.000 liter, udtaler Salgs- og Marketingchef Finn Søndergaard.
CHD Eefting har mange års erfaring i opbygning af store tandem sprøjter, og Tandem serien består af to modeller på hhv. 11.500 og 13.800 liter tank indhold plus 1.000 liter rent vand.
Den store tankkapacitet i kombination med det effektive og afdriftsgodkendte AirJet luftassistance system given en kapacitet på op til over 175 hektar på en fyldning.
Landmænd dårligt sikret ved alderdom og ulykke
33 procent af de nordjyske landmænd har slet ingen eller utilstrækkelig pensionsordning og mangelfulde personlige forsikringer. Det stiller dem dårligt ved alderdom, ulykker eller dødsfald. Det oplever pensions- og forsikringsmæglerne Klink & Jensen, der netop er begyndt at rådgive om pension på det nordjyske landbrugsmarked.
En stor del af de nordjyske landmænd er meget dårligt stillede, når de engang skal på pension, eller hvis de bliver syge. Kommer de ud for dødsfald, er der ikke taget hensyn til deres efterladte.
- Jeg er meget overrasket over, at pension og personlige forsikringer har været så nedprioriteret i landbruget. Det ser værre ud hos landmændene, end jeg oplever i andre brancher, siger Arne Justesen. Han er pensionsmægler ved pensions- og forsikringsmæglervirksomheden Klink & Jensen og har 34 års erfaring på området. Klink & Jensen fusionerede tidligere på året med Agri Nords forsikringsmægling og dermed blev tilbuddene om uvildig forsikringsmægling til landmændene udvidet med uvildig pensionsmægling.
- Der er ingen lønmodtagere, der kunne forestille sig at undvære en pensionsordning, og landmændene indbetaler selv til deres ansattes pensionsordning, men hver fjerde har ikke en ordning selv, fortæller han og opfordrer til at man foruden en pensionsordning også har en forsikring ved tab af erhvervsevne og kritisk sygdom.
- Hvis landmanden er enlig eller ingen slægtninge har, er en livsforsikring selvfølgelig ikke nødvendig, men hvis der er en familie, han eller hun gerne vil sikre, så er det afgørende, at der er en god livsforsikring til de efterladte, siger han.
Arla vil købe grøn strøm fra landmændene
Arla og andelshaverne skaber nu et cirkulært system, hvor andelshaverne på gårdene kan producere og sælge vedvarende energi direkte til Arla via certifikater. Den grønne strøm skal reducere Arlas overordnede CO2e udledning, sikre landmændene en bedre pris for deres strøm og øge den cirkulære økonomi i andelsselskabet.
- Denne mulighed viser, hvordan vi i andelsselskabets mikrofødevaresystem kan arbejde sammen om at øge bæredygtigheden i vores værdikæde til gavn for andelshaverne, virksomheden og miljøet. Arlas landmænd kan hjælpe deres egen virksomhed med at fremskynde overgangen til vedvarende energi, og virksomheden kan samtidig maksimere værdien af deres investeringer i vedvarende energi, forklarer Hanne Søndergaard, Arlas chef for bæredygtighed.
Teknisk set skabes det lukkede elsystem ved hjælp af de oprindelsesgarantier (Green Origins - GO), der udstedes for den vedvarende energi, som produceres på gårdene.
Indtil nu har landmændenes eneste mulighed været at sælge deres GO som en vare til videresalg, enten gennem et forsyningsselskab eller en forhandler. Men nu, hvor de må sælge deres oprindelsesgarantier direkte til Arla, holdes de øvrige parter ude af transaktionen, og landmændene kan opnå den fulde markedsværdi, som Arla betaler for GO'er på det åbne marked.