Pr. 16. august er Peter Ersted Frederiksen ansat som global product manager for korn i korndivisionen hos Kongskilde Industries i Sorø.

Peter Ersted Frederiksen har stor erfaring inden for landbrugsindustrien gennem mere end 20 år og har arbejdet med internationalt salg, international service og produktudvikling i sit tidligere virke hos Hardi International.

Han bor med sin hustru og tre børn på et mindre landbrug i Holbæk.

Kongskilde Industries leverer pneumatiske løsninger til korn-, plastik- og papirbrancherne verden over. Kongskilde Industries A/S har datterselskaber i syv lande og har 200 ansatte.