Proteinvirksomhed ansætter tre nye

Rikke Matthiesen. Jeppe Skovgaard Eskildsen.

Proteinvirksomheden European Protein styrker nu sin forskning og sit salg med ansættelse af tre nye medarbejdere.

Baggrunden er, at virksomheden oplever, at forretningen for mælkesyre-fermenteret protein nu for alvor tager fart.

Ninfa Rangel Pedersen er ansat som seniorforsker og har en baggrund som M.Sc. i biokemi og en Ph.D. i enzymteknologi. 

Rikke Matthiesen er uddannet civilingeniør inden for kemi og bioteknologi. Rikke er ansat som projektleder, hvor hendes vigtigste opgave er at styre European Proteins vidensdatabase, der samler alle mikrobiom, kolostrum samt blod og serum-prøver fra kunders besætninger og forsøg. 

Jeppe Skovgaard Eskildsen er ansat som sælger med ansvar for salg af funktionelle proteiner til fasaner og hjortevildt i Danmark og internationalt. Jeppe er skov- og naturtekniker, har arbejdet som skytteelev i 5 år og færdiggør sin uddannelse til Vildtforvalter i 2021. 

Via fermenterede og naturlige planteproteiner arbejder European Protein på at styre bakterieflora i tarmen på produktionsdyr og dermed forbedre immunforsvaret og produktiviteten. Virksomheden har hovedkontor i Vejen og fabrikker i Danmark, Ukraine og USA.


 

Læs også