Ny staldsæbe med stor vedhæftning

Det er ifølge Destek ikke ligegyldigt, hvor lang tid en sæbe hæfter sig på overfladerne. Jo længere tid, den får mulighed for at virke, jo mere effektiv vil den være til at nedbryde fedt, snavs og biofilm, der efterfølgende nemt kan vaskes af.

Dette er særlig relevant, når der også skal desinficeres i forbindelse med tømning af staldafsnit og smittebeskyttelse i holddriften. Jo bedre sæben har gjort forarbejdet, jo mere »tunes« desinfektionsmidlet til at yde optimalt, da rester af fedt, snavs og biofilm ofte modarbejder effekten af desinfektionsmidlet.

Hvis sæben når at tørre ind, bliver biofilm, fedt og snavs ikke fjernet ved nedvaskning og man bør starte forfra med at lægge sæbe ud. Langt de fleste sæber, der bruges til staldvask, har svært ved at hæfte til lodrette glatte overflader og mange kan nikke genkendende til, at almindelig sæbe normalt driver af rør og inventar og samler sig på gulvet efter kort tid. 

Vigtig befugtning

Den primære vaskekraft i staldsæber kommer fra pH-værdien, tensider og overfladeaktive stoffer. Overfladeaktive stoffer hjælper med at fjerne den overfladespænding, der er i vand, så vandet ikke bare danner dråber på overfladen.

Derved opnås en bedre penetrering i overfladen og en bedre befugtning.

Tensider er specielle aflange molekyler, der i den ene ende tiltrækkes af vand og i den anden ende tiltrækkes af fedt og proteiner. Nøjagtigt som en magnet der tiltrækkes af nord og syd. Hvert enkelt tensid-molekyle vil derfor gribe fat i ét fedt-molekyle og ét vand-molekyle, og det er netop denne effekt, der gør, at fedt og snavs kan transporteres væk med skyllevandet. En høj pH-værdi i staldsæben forstærker denne effekt.

En effektiv staldrengøring er derfor kort fortalt afhængig af evnen til penetrering, samt mængden af tensider kontra mængden af fedt, snavs og biofilm. Hertil kommer naturligvis staldsæbens evne til at blive siddende og virke der, hvor der er behov for den.