Landmand John Jonasen har positive erfaringer med kosttilskud i forbindelse med slitage - og dermed skavanker i sin krop.
Allerede som 40-årig havde landmand John Jonasen, der kommer fra Aars i Himmerland, problemer med en slidt hofte.
- Jeg er mærket af, at jeg i barndommen fra jeg var 8 år til jeg blev 12 år, løb ind i meget alvorlige skavanker, som jeg skulle behandles for. Allerede dengang fik jeg at vide, at jeg måtte leve med et lidt skrøbeligt helbred, og der skal ikke så meget til førend jeg bliver smittet med et eller andet, fortæller den nu 64-årig nordjyde som er gift med en fynbo og flyttede til Vestjylland i 1989.
John tog sin landbrugsuddannelse dels på Nordjyllands Landbrugsskole, og færdiggjorde den på Kalø Landbrugsskole.
- Da vi begyndte at kigge os om efter en gård, var jorden billigere i Vestjylland end i det nordjyske, så vi fandt i 1989 en ejendom i Ølgod med 60 ha jord og 120 køer. Den drev min kone og jeg sammen i 10 år. Selvom vi havde en løsdriftsstald, blev kvægbruget for hårdt for helbredet, fortæller John Jonasen.
- Jeg kunne ikke holde til det, men var for ung til at få en ny hofte, da den jo ikke holder evig. Jeg er også kun interesseret i at forhale udskiftningen af hoften så længe som muligt. Det er dog ved at være hårdt for maven, idet jeg i de sidste 25 år dagligt har taget nogle stærke piller. Det har været nødvendigt for at jeg kunne fungere, uddyber John, som i dag kun sjældent tager piller, idet han har udskiftet de stærke piller med kosttilskud fra Sundhedsshoppen.
Skiftet til planteavler
- Vi solgte gården i 1999 og købte en planteavls gård tæt derved i år 2000. Vi har i dag 90 ha jord, som jeg selv passer uden dyr. Derfor arbejder min kone ikke længere på gården, men har haft forskellige jobs, blandt andet i sundhedssektoren. Jeg dyrker raps, byg og hvede til salg, og det er dejligt selv at kunne bestemme tempoet. Hvis jeg havde været ansat på arbejdsmarkedet, var der nok ingen der ville have mig, idet jeg i perioder har det dårligt og er nødt til at geare ned, griner John, der fortsætter:
- Dog har foråret og sommeren i år været helt fantastisk, fordi jeg kunne give den fuld »gas« mht. at få lavet en masse i sæsonen. Det kunne jeg ikke tidligere selvom jeg altid har det bedst når det er varmt. Årsagen er ganske enkelt, at jeg startede på nogle kosttilskud fra Sundhedsshoppen v / Varde.
Skeptisk fra start
- Jeg har flere gange læst artikler i aviser om landmænd, som Kirsten, der ejer Sundhedsshoppen, har hjulpet, men jeg er ret skeptisk overfor sådan noget. Den sidste artikel jeg læste, var om Lars Christensen, som havde haft problemer med sine skuldre og arme. Så slemt at han skulle bruge venstre hånd til at skifte gear i bilen. Da jeg på daværende tidspunkt havde store problemer med min albue og fingre, lagde jeg mærke til artiklen.
Og det var en tur til Agri Nord, der satte gang i tanke til handling med kosttilskud.
- Jeg tog til Agri Nord i Års, da det jo er min hjemegn, og der stødte jeg på Kirsten Bak Hansen fra Sundhedsshoppen, som stod i foyeren. Jeg fik en snak med hende, og hun undrede sig også over, hvorfor jeg kom til Agri Nord i Års, når jeg nu bor i Ølgod, griner John og fortsætter:
- Kirsten anbefalede mig aktiv, yumi og pulz. I starten skulle jeg booste kroppen og tage en større portion de første fire dage, og derefter trappe ned til først to af hver om dagen og så 1 om dagen. Jeg har nu taget produkterne siden Agri Nord først i marts i år, og jeg vil fortsætte med at tage et af hver om dagen, da det er det jeg har det bedst med. Kirsten anbefaler i øvrigt også, at jeg fortsætter med 1 af hver daglig, idet min krop er ret belastet og slidt, siger John.
- Jeg er ikke i tvivl om, at disse kosttilskud kan noget. Jeg har fået et helt andet liv, og da jeg godt kan lide at bruge min krop, er det ret fantastisk igen at kunne dette - uden hele tiden at skulle fylde sig med piller, som jeg nu kun bruger i sjældne tilfælde. At denne sæson har været ren fantastisk, tilskriver jeg produkterne, konstaterer John, der selv tror, at han nu kan udskyde en hofteoperation i endnu flere år.
Med på NutriFair
Med det formål at møde folk og få en snak med dem, udstiller Sundhedsshoppen fra Varde v/ Kirsten Bak Hansen på Nutrifair i Fredericia senere på måneden.
- De sociale medier har overtaget meget information og kommunikation, men det kan aldrig erstatte den personlige kontakt, fortæller Kirsten og fortsætter:
- Jeg arbejder på den måde, at jeg først har en individuel samtale med hver enkelt for at jeg kan lave den optimale vejledning og sammen sætning af dels produkterne, men selvfølgelig kan jeg ikke undgå at komme ind på kost og livsstil, smiler Kirsten. ”Derudover følger jeg folk tæt, specielt i de første 3 måneder, idet det er vigtigt for mig, at de får det optimale ud af produkterne. Selvfølgelig kan det ske, at der skal foretages en justering i forhold til den skriftlige individuelle plan hver enkelt får fra mig, og det er netop derfor vigtigt at have en tæt dialog i starten.
- Da jeg har en ernæringsmæssig baggrund bag mig, samt erfaringer fra min egen krop, hvor jeg selv var slidt i lænden og ikke kunne få strømper på, forstår jeg hvordan det er at blive begrænset pga. fysiske skavanker og derfor vil jeg gerne hjælpe andre til at komme af med de fysiske skavanker og få en øget livskvalitet, slutter Kirsten, som glæder sig til at møde mange nye mennesker, som hun kan være med til at gøre en forskel for.