Arealet med økologiske bælgfrugter er mangedoblet

Bælgfrugterne breder sig flere steder i det danske samfund. De har blandt andet fået fast plads i de officielle kostråd til danskerne, men også ude på markerne fylder de mere og mere. Og udviklingen på markerne er især drevet af én ting.

- Vi ved, at flere økologer gerne vil skrue op for selvforsyningen af protein til deres husdyr og ned for importen af udenlandsk soja. Det er hovedforklaringen på den stigning, vi ser nu, men der begynder også i det små at komme for eksempel dansk producerede økologiske hestebønner til salg i detailhandlen, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane Førde.

Så selvom både ærter og hestebønner også kan spises af mennesker, ender de hovedsageligt i fodertruget.

Mindre fremgang til hele det økologiske areal

Det samlede økologiske landbrugsareal er steget med cirka én procent fra 2020 til 2021. Udviklingen skal ses i lyset af, at der fra 2015 til 2019 har været en markant vækst på helt op til 21 procent på ét år.

- Tallene viser, at vi sidste år fik en netto tilgang på 30 økologiske landmænd. Det er relativt beskedent i forhold til tidligere år. En af forklaringerne kan være, at flere landmænd gerne vil se, hvordan markedet tilpasser sig den relativt store fremgang, vi har oplevet siden 2015, før de selv omlægger til økologi, siger Ane Førde.

Cirka en tredjedel af det økologiske areal bliver brugt på at dyrke korn til både brød og foder, lidt under halvdelen bliver brugt til forskellige former for græs og kløvergræs, som de økologiske husdyr kan gå frit på. Den sidste del går blandt andet til grøntsager, rodfrugter, frugt og bær.