Vi vil ikke betale for andres gratis vask af eksportbiler

Det er ikke rimeligt, at danske svineproducenter skal betale for vask og desinfektion af eksportbiler ved grænsen, når svineproducenter, der eksporterer, kan gå fri, mener svineproducenterne Peter og Kim Kjær Knudsen. De opfordrer til øget brugerbetaling.

- Hvis ikke brugerbetalingen fra dem, der eksporterer og får vasket biler ved grænsen, stiger markant, så begynder vi også her på stedet at købe avlsdyr hos Danish Genetics. For det er den eneste måde, vi kan få skabt balance i den her skævvridning i vores kasse, siger Peter Kjær Knudsen, Tingerup ved Hvalsø. Billedet viser en vask af en SPF-bil, der ikke holder ved grænsen. Arkivfoto

Vi vil ikke betale for, at andre kan køre på frihjul.

Sådan lyder det fra far og søn, Peter Kjær Knudsen og Kim Kjær Knudsen, som konstaterer, at nogle af de producenter, der eksporterer, ikke betaler deres del af regningen for vask og desinfektion af de eksport-lastbiler, som passerer grænsen med deres dyr.

Det har ellers hidtil været kutyme i branchen at deles om at dække udgifterne, som sidste år løb op i over 17 millioner kroner. Det er sket via ordningen Danish Transportstandard, der er en frivillig ordning om at vaske og desinficere alle eksportbiler.

Landbrug & Fødevarer har besluttet, at halvdelen af omkostningerne til ordningen skal dækkes af dem, der eksporterer grisene via Danish Transportstandard. Derfor har de, der eksporterer, siden 1. januar indbetalt 62 øre pr. eksporteret gris.

- Problemet er, at dem, der eksporterer smågrise, kan melde sig ud af Danish Transportstandard. Men hvis folk, der bruger ordningen, ikke betaler til den, er der ikke sammenhold i den danske svinebranche om ordningen, og så må den fortsætte under andre vilkår, mener Kim Kjær Knudsen.

 

Den anden halvdel

Ifølge de to svineproducenter er det uholdbart, hvis de, der er tilmeldt Danish Transportstandard, fortsat betaler for dem, der reelt ikke er tilmeldt.

Den anden halvdel af udgifterne til vask og desinfektion af eksportbilerne betales via gen-afgifter, som alle, der køber genetik fra DanBred, betaler.

Da Danbred for nylig blev etableret på ryggen af den danske svinebranches fælles genetikselskab DanAvl, etablerede en række avls- og opformeringsbesætninger imidlertid en konkurrerende virksomhed, Danish Genetics.

- Mange avlsdyr og sædportioner produceres nu af Danish Genetics, som ikke indbetaler genafgifter til Landbrug & Fødevarer, og derfor betaler de danske svineproducenter, som køber sæd og avlsdyr af Danish Genetics, nu heller ikke deres del af regningen, siger Peter Kjær Knudsen.

- Disse købere af avlsdyr hos Danish Genetics kan sagtens være svineproducenter, der eksporterer smågrise. Det kan også være dem, der ikke vil betale de 62 øre. Det betyder, at de overhovedet ikke deltager i betalingen af den vask, som de selv har glæde af, når de eksporterer. I stedet betaler vi danske slagtesvineproducenter, der ikke eksporterer smågrise, regningen for deres vask.

- Det er umoralsk og urimeligt af de pågældende at overlade regningen til os andre. Jeg ved ikke, om de gør det af juridiske eller måske snarere egoistiske grunde, lyder det fra Peter Kjær Knudsen.

 

Hæv brugerbetalingen

Problemet er, at jo flere, der ikke deltager i at betale regningen for vask og desinfektion af eksportbiler, jo større bliver regningen for hver enkelt af alle de andre svineproducenter, påpeger Kim Kjær Knudsen og Peter Kjær Knudsen.

De forestiller sig en øget brugerbetaling for at komme problemet til livs. Det betyder, at det i højere grad skal være dem, der eksportører levende dyr, som betaler for vasken af lastbilerne, når de passerer grænsen.

Det betyder konkret, at de 62 øre pr. eksporteret dyr, som svine-eksportørerne i dag betaler, bør hæves, mener Kim Kjær Knudsen og Peter Kjær Knudsen.

Omkostningerne, som altså p.t. er 62 øre pr. gris, bliver genberegnet én gang om året, så beløbet kan matche eksporten af grise, der stiger år for år. Sidste år blev der eksporteret 13,6 millioner fordelt på 26.000 transporter.

 

Hele eller dele af regning

Mens Peter Kjær Knudsen mener, at det er fint nok, hvis eksportørerne blot betaler en større del af regningen, mener Kim Kjær Knudsen, at eksportørerne skal betale hele regningen for vask og desinfektion af eksportbilerne.

- Det må være fair, at vi hver især betaler vores regning. Det er ikke mit problem, at nogle eksportører skal vaske deres biler, lyder det fra Kim Kjær Knudsen.

Hans far vil derimod gerne være med til at betale en del af regningen.

- Som slagtesvineproducenter har vi også gavn af en større sikkerhed for, at der ikke bliver slæbt sygdomme ind over grænsen. Det er en fordel for afsætningen af svinekød, siger Peter Kjær Knudsen, og tilføjer:

- Men hvis ikke brugerbetalingen fra dem, der eksporterer, stiger markant, så begynder vi også her på stedet at købe avlsdyr hos Danish Genetics. For det er den eneste måde, vi kan få skabt balance i den her skævvridning i vores kasse.

 

God model

De to svineproducenter håber ikke, at det kommer så vidt.

- Det ville være ærgerligt at ødelægge et system, der har fungeret tilfredsstillende i mange år, og som har gjort dansk svineproduktion til den store succes, som den er i dag, fordi branchen via ordningerne har kunnet finansiere en udvikling og innovation, som har gjort, at vi for eksempel slår de svenske producenter, som ikke har brugt samme midler på at udvikle deres branche, med flere længder. Med den konsekvens, at den svenske svineproduktion er blevet halveret, siger Peter Kjær Knudsen, og tilføjer:

- Det her handler i virkeligheden om det fællesskab, vi danskere har med hinanden, og som alle misunder os. Dét fællesskab er nu alvorligt truet. Hvis det går i stykker, hvordan får vi så finansieret dansk svineproduktions fremtid? I så fald ville vi producenter stå i en alvorlig situation, for hvis vi ikke bliver ved med at bruge mange millioner kroner årligt på innovation, avlsfremgang, udvikling af inventar, osv., så mister vi vores konkurrencefordele og vil få svært ved at honorere nye lovkrav, og så vil vi komme på bagkant af udviklingen.

 

Der skal handles nu

- Et eksempel er vores egen bedrift i Sverige, hvor vi har kunnet se konsekvenserne af, at der ikke er blevet investeret i udvikling. Vi overtog en bedrift, hvor farestierne var udviklet for 30 år siden og slagtesvinepladserne for 50 år siden. Det betød en meget dårlig produktivitet i staldene, siger Peter Kjær Knudsen, og konkluderer:

- Det er nu, vi i Danmark skal gøre os klart, hvor galt det kan gå, hvis ikke vi fortsat har tilstrækkeligt med fællesmidler, som kan hjælpe med at forberede os på fremtiden.

Peter Kjær Knudsen mener, at de danske svineproducenter hidtil har ejet generne i dansk svineproduktion i fællesskab, og at de eksportører, der er begyndt at bruge andre selskaber end DanBred, nu løber med de værdier, der er skabt af den avlsfremgang, som de danske svineproducenter sammen har opbygget over mange år.

 

Hver for sig-model

Men selvom Kim og Peter Kjær Knudsen mener, at de danske svineproducenter nu har en »kæmpe udfordring« med hensyn til finansieringen af udviklingen i branchen, glæder de sig også over, at de danske producenter fortsat står sammen i et fællesskab.

- Vi skal huske, at det kun er på avlssiden, at fællesskabet er ophørt. Her er der brug for at definere et nyt, siger Kim Kjær Knudsen, og tilføjer:

- Vi vil gerne have vished for, at dem, der ikke betaler til DanBred, heller ikke får gavn af den udvikling af hele branchen, som gen-afgifterne er med til at generere. Ellers må løsningen være, at vi deler os op i henholdsvis DanBred og øvrige selskaber og innoverer hver for sig.

Sagen kort

De danske svineproducenter har fået to større problemer, der skal løses nu, mener svineproducenterne Kim og Peter Kjær Knudsen:

 

Finansiering af vask af eksportbiler

● Siden 1. januar har de danske svineproducenter, der eksporterer, selv skullet betale halvdelen af omkostningerne til vask og desinfektion af eksportbilerne ved grænsen – det svarer p.t. til 62 øre pr. gris

● Ordningen, der hedder Danish Transportstandard, er med til at sikre høj smittebeskyttelse ved grænserne – til gavn for alle svineproducenter

● Det er dog angiveligt ikke alle eksporterende svineproducenter, der betaler til ordningen, som er frivillig at deltage i

● Den anden halvdel af udgiften til vaskehallerne ved grænsen betales af gen-afgifter fra dem, som køber avlsdyr og sæd hos genetik-selskabet DanBred

● En række danske avlere og opformeringsbesætninger har imidlertid etableret det konkurrerende selskab Danish Genetics, som ikke indbetaler genafgifter til Landbrug & Fødevarer, og derfor heller ikke er med til at finansiere vaskehallerne

● Beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at det vil koste mindst 2,5 milliarder kroner, hvis den frygtede sygdom afrikansk svinepest kommer til Danmark

 
 

Finansiering af den danske svineproduktions udvikling, m.m., gennem genafgifter

● Da den danske svinebranches fælles selskab DanAvl eksisterede, betalte køberen af avlsdyr/-sæd en genafgift, som tilfaldt Danavl/Seges – og dermed alle danske svineproducenter

● Der er samlet set tale om store beløb i genafgifter – årligt 260-280 millioner kroner (inklusiv betaling fra udlandet), som bruges til at finansiere forskning, udvikling og innovation, udbredelse af ny viden, vaskehaller ved grænsen, m.m.

● Nu, hvor DanAvl er splittet op i DanBred, som man skal indbetale gen-afgifter til, og konkurrenten Danish Genetics, som man ikke skal indbetale gen-afgifter til, står de danske svineproducenter til at miste 15-20 procent af genafgifterne, svarende til 42-56 millioner kroner, vurderer producentforeningen Danske Svineproducenter

 

Kjær Knudsens produktion

● Peter Kjær Knudsen driver sammen med sønnerne Kim og Knud i alt otte svineproduktionsejendomme på Midtsjælland

● Peter Kjær Knudsen ejer tre af ejendommene, Kim ejer to, mens Knud ejer tre

● I alt 2.600 årssøer med produktion af omkring 90.000 slagtesvin årligt

● Derudover driver en tredje søn, Anders Kjær Knudsen, et hotel- og kursuscenter med udgangspunkt i herregården Sonnerupgård, Hvalsø

● Familien Kjær Knudsen ejer i fællesskab to ejendomme i Halland i Sverige: En med 1.000 søer med klimastalde og en med slagtesvin full-line. Bortforpagtning af 120 hektar

● I Danmark har familien fælles markdrift, som omfatter i alt 1.150 hektar

Læs også