KONSUMÆRTER Alt afhængig af vejret starter såningen af konsumærter - der også kaldes konservesærter - sidst i marts og slutter først her i ultimo juni.

Derfra går der ikke mange dage, inden karavanen af de store ærtehøstere starter op, for at høste ærtemarkerne i en helt præcis rækkefølge.

Ærter har en vækstsæson på 60-90 dage afhængig primært af såtidspunkt, varmesum, lysmængde, solskinstimer og vandforsyning.

- Viden er helt afgørende for at kunne planlægge, så og høste markerne en efter en, når den enkelte mark kun giver ærter med helt optimal spisekvalitet over cirka halvandet døgn, fortæller Business Unit Manager fra Strube, Lars Andersen.

- Det er primært de fine ærter, der dyrkes i Danmark, hvilket vi er rigtig gode til. Dels på grund af det meget professionelle setup mellem dyrkerne og Ardo og dels fordi vi har det rette klimaforhold til den fine kvalitet.

Stærk på sorter

Ligesom med sukkerroer, starter høsten også med de økologisk dyrkede ærtemarker.

- Indenfor de økologiske ærtesorter er vi repræsenteret med sorten Tomahawk, fortæller Lars Andersen fra Strube, som har en stærk position på markedet for sorter indenfor konsumærter.

- Ærtesorterne Welland og Tomawark er kendt af mange landmænd, som dyrker konsumærter til Ardo, fortæller Niels Borre, Commercial Director i Strube Scandinavia.

Ærtekonsulenterne hos Ardo arbejder tæt sammen med forædlerne så et indgående kendskab til de enkelte sorter opbygges.

jpj

 

Planter