Hjertestop ved køkkenbordet: - Hvad er det, de gør ved os? Da jeg vågnede i ambulancen, tænkte jeg straks på vandplaner

- Hvad er det, de gør ved os? Jeg havde lige været død i 12 minutter, og da jeg vågnede op i ambulancen, begyndte jeg straks at tænke på vandplaner. Det er jo forfærdeligt.

For få måneder siden havde landmand Palle Joest ingen anelse om, hvad der var på vej mod ham selv og hans gård nær Hjørring.

- Jeg gik på sommerferie med en tryg forvisning om, at vi ikke ville blive påvirket synderligt af den nye gødskningslov. Vores marker afvander jo til Skagerrak, som er et stort og robust farvand. Udledningerne af kvælstof fra dansk landbrug udgør bogstaveligt talt kun en dråbe i havet, så ingen ventede, at der var stramninger på vej.

Efter sommerferien kom der stik mod alle forventninger nye, meget hårde udledningskrav til alle de landmænd, der har marker, som afvander til Skagerrak. Palle Joest kastede sig af al kraft ind i kampen mod reguleringskravene, som han mener bygger på et grundlag, som er tømret sammen med den groveste grad af videnskabelig uredelighed.

Hen over sommeren voksede presset og stressen i takt med, at det viste sig, hvor dramatiske konsekvenserne af den nye regulering ville blive. Værdien af gården med en stor griseproduktion og 750 hektar ville styrtdykke, og alle udveje syntes at være spærrede.

- I mine 42 år som landmand har jeg mange gange oplevet, at reguleringen af miljø og dyrevelfærd osv. er blevet skærpet, og vi har altid fundet faglige løsninger, er blevet dygtigere og har leveret det, vi skulle. Det her er anderledes. Det er ikke en regulering, det er en likvidering af os, og det bygger på et fuldstændig usagligt grundlag, mener Palle Joest.

Omgivet af familien

16. september klokken 18 satte Palle Joest sig for at spise omgivet af børn, svigerbørn, børnebørn og ægtefælle.

- Jeg havde lige været rundt om bordet for at hilse på dem alle sammen, og mit yngste barnebarn havde smurt remoulade i hovedet på mig. Jeg satte mig ved køkkenbordet, og derfra kan jeg ikke huske noget, fortæller Palle Joest.

Omgivet af familien sank han sammen med et hjertestop, og herfra gik alt meget hurtigt. Han blev trukket ned på køkkengulvet og fik hjerte-lunge-redning af sin søn og den nære familie.  Efter blot fire minutter stod den første hjerteløber ude på gårdspladsen, og seks minutter senere var paramedicineren i køkkenet.

- Jeg er utrolig heldig og taknemlig for, at jeg var, hvor jeg var og skylder alle en stor tak – ikke mindst min familie, siger Palle Joest.

Han har aldrig tidligere haft problemer med hjertet. 

- Men presset de seneste måneder har været helt ekstremt. Nu sidder jeg med fire brækkede ribben og venter på en pacemaker, fortæller Palle Joest.

Han er sluppet uden mén fra hjertestoppet, fordi der blev reageret så hurtigt.

- Selvom jeg er landmand, er jeg trods alt stadig en slags menneske. Men vi bliver ikke behandlet som mennesker mere. Det, der foregår, er fuldstændig uhyrligt. Jeg har aldrig i mit liv følt mig så kuet og belastet, siger Palle Joest.

Vores omgivelser er nødt til at forstå, at vi også er mennesker og under et fuldstændig uhørt pres

Palle Joest

Vi er også mennesker

Palle Joest understreger, at han fortæller sin personlige historie efter nøje overvejelser.

- Jeg udstiller jo min egen skrøbelighed, og det har jeg faktisk ikke lyst til. Men vores omgivelser er nødt til at forstå, at vi også er mennesker og under et fuldstændig uhørt pres, som på lange stræk er blottet for faglighed. Det her handler ikke kun om mig. Folk sidder ved køkkenbordene og græder, når planteavlskonsulenterne fortæller dem, hvad der skal ske.

12. september sendte Palle Joest et appellerende brev til de nordjyske folketingsmedlemmer. Effektivt Landbrug har set brevet. Overskriften lød: »Brev, menneske til menneske«.

I brevet står blandt andet:

- Staten må regulere os i landbruget, men vi må ikke likvideres. I 2015 var jeg ramt af en særdeles livstruende sygdom, jeg var truet på livet, men jeg kom igennem. Som dengang, da jeg ventede på diverse svar og resultat af behandlinger, ja, sådan sidder jeg i dag med samme fornemmelse i kroppen – OVERLEVER VI DET HER?

Fire dage senere lå Palle Joest på køkkengulvet hjemme på gården.

Han fik aldrig et svar, som adresserer substansen i de udfordringer, erhvervet nu står med. 

Palle Joest understreger, at han gerne vil fortsætte årtiers arbejde for at reducere gårdens udledninger og forbedre dyrevelfærden.

- Selvfølgelig vil jeg det. Inden alt det her skete, var jeg langt i planerne om at bidrage med jord til et vådområde. Her kunne ingeniørerne vise, at det faktisk ville give en miljøgevinst, så det bygger jo på et fagligt og sagligt grundlag, siger Palle Joest.

Han mener, at det stik modsatte er tilfældet for den kvælstofregulering, der nu truer med at vælte store dele af landbrugsproduktionen i Nordjylland.

Videnskabelig uredelighed

Miljømyndighedernes pludselige kovending og melding om, at udledningen af kvælstof fra landmændene i Nordjylland skal reduceres drastisk, bygger på målinger af klorofyl fra en enkelt position ud for havnen i Hirtshals.

- Det er næsten ikke til at være i. Udledningen fra Danmark udgør 6 procent af tilførslen af kvælstof til Skagerrak. De 60.000 hektar i vores kystvandopland tegner sig for omkring en fjerdedel af det danske bidrag, så selv hvis vi braklægger eller planter skov i det hele, vil det ikke have en målbar effekt ude i havet. Reguleringen er blottet for proportionalitet. Den er helt ødelæggende for landbrugsdriften, men vil ikke kunne måles ude i havet, mener Palle Joest.

At myndighederne tilmed bygger hele reguleringerne på data fra en enkelt position ud for Hirtshals havn, betegner Palle Joest som en skærpende omstændighed.

- Det hører ingen steder hjemme. Skagerrak er et stort hav, og så bygger man hele reguleringen på et lille antal målinger lige ud for Hirtshals havn. Kravet om skærpet regulering opstår på grund af ganske få målinger, hvor indholdet af klorofyl er uforklarligt højt og langt over det normale niveau på positionen. Det kunne jo skyldes, at man stikker snablen ned tæt på havnen og spildevandsudløbet, siger Palle Joest.

Han kalder det for videnskabelig uredelighed at bygge en så vidtgående regulering på et så spinkelt grundlag.

- Man burde da have mange flere målinger og fra forskellige positioner. Eksempelvis ud for Uggerby Å, som mine marker afvander til. Og så bør man selvfølgelig tænke grundigt over, om det, man er i gang med, overhovedet giver mening, hvis selv den mest vidtgående regulering af landbruget heroppe knap vil give en målbar effekt ude i havet.

Midt i modgangen kan Palle Joest lige nu glæde sig over en væsentlig sejr. En revurdering af datagrundlaget for kartoffelmarker betyder, at den beregnede kvælstofudvaskning fra afgrøden bliver 34 procent lavere end hidtil antaget. Det har stor betydning for Palle Joest, da han har 180 hektar med kartofler.

Palle Joest er taknemmelig for den ændring, men finder alligevel grund til at banke under køkkenbordet. For den nye beregnede udvaskning fra kartofler bygger på målinger fra blot seks positioner i Danmark og synes derfor skrøbelig. En kommende genberegning kan gå begge veje, erkender Palle Joest.

Han mener, at udrulningen af den nye miljøregulering er sket med en hast, som har medført, at fagligheden i mange tilfælde fuldstændig er gået fløjten.