Bladlus i vintersæden: Flere marker ligger nu langt over grænsen for bekæmpelse

Bladlusene har for alvor indfundet sig i flere af efterårets tidligt såede vintersædsmarker.

Det viser den femte registrering i efterårets registreringsnet, som blev offentliggjort af Seges Innovation i tirsdags den 13. oktober.

I nogle marker er op til hver femte plante angrebet af bladlus.

Det giver anledning til særlig opmærksomhed, fordi bladlusene kan overføre virussygdommen havrerødsot, som kan medføre betydelige udbyttetab i både vinterhvede og vinterbyg.

Registreringerne viser, at bladlusene er udbredte i de undersøgte marker, og at der flere steder er grundlag for at overveje bekæmpelse.

Bladlus i næsten alle marker

Der er i uge 42 gennemført registreringer i 23 vinterhvedemarker og 15 vinterbygmarker. Alle marker er sået i perioden fra 1. til 15. september og ligger i områder, hvor risikoen for bladlusangreb vurderes at være størst.

I vinterhveden er der fundet bladlus i 19 af de 23 marker. Angrebene varierer fra 0,1 til 16 procent angrebne planter.

I vinterbyggen er situationen endnu mere udbredt. Her er der fundet bladlus i samtlige 15 undersøgte marker, og angrebene varierer fra 0,01 til 20 procent af planterne.

Den vejledende grænse for bekæmpelse ligger ved 2-3 procent angrebne planter. Den grænse er allerede nået eller overskredet i 11 vinterhvedemarker og ni vinterbygmarker, hvor der er registreret mindst 2 procent angrebne planter.

Resultaterne understreger, at der i øjeblikket er en betydelig forekomst af bladlus i flere tidligt såede marker.

Registreringsnettet omfatter dog især tidligt såede marker i milde områder. Tallene kan derfor ikke uden videre betragtes som repræsentative for alle landets vintersædsmarker.

Tidlig såning øger risikoen

Det er især de tidligt såede marker, der er udsatte for angreb af bladlus og dermed for risikoen for havrerødsot.

Jo tidligere vintersæden bliver etableret, desto længere tid har bladlusene mulighed for at overføre virus til planterne i efteråret.

Ifølge Seges Innovation kan en udsættelse af såtidspunktet med blot en uge reducere angrebene af havrerødsot med op til 50 procent.

Der findes ikke en egentlig fast bekæmpelsestærskel for bladlus i vintersæd om efteråret. Det skyldes blandt andet, at det varierer, hvor mange bladlus der bærer smitte med havrerødsot.

Samtidig er det vanskeligt at forudsige, hvornår nattefrost vil reducere bestanden af bladlus og dermed risikoen for yderligere smittespredning.

Alligevel anbefales det som udgangspunkt at bekæmpe bladlus, når der findes angreb på 2-3 procent af planterne i marker, der er sået før omkring 20.-25. september.

Bekæmpelse ved tre-fire blade

Hvis der konstateres behov for bekæmpelse, peger både forsøg og praktiske erfaringer på, at et passende tidspunkt er fra omkring vækststadie 13-14.

Det svarer til, at planterne har udviklet tre-fire blade.

Til bekæmpelse kan anvendes 0,05-0,075 kg Kaiso Sorbie pr. hektar. Anvendelsen skal ske efter midlets gældende godkendelse og etikette.

Det er dog vigtigt at understrege, at bekæmpelse ikke nødvendigvis er relevant i alle marker med bladlus. Såtidspunkt, angrebsniveau og sortens modtagelighed for havrerødsot har betydning for vurderingen.

Resistente sorter kræver ikke bekæmpelse

Der er væsentlige forskelle mellem vinterbygsorternes modtagelighed for havrerødsot.

I sorter med egentlig resistens mod sygdommen er bekæmpelse af bladlus med henblik på at forebygge havrerødsot ikke aktuel.

Det gælder blandt andet sorterne SY Sparoo og SY Zoomba, der har resistensgenet RYD4. Det samme gælder SY Kestrel, som dog ikke er i handelen.

Andre sorter har tolerance over for havrerødsot. Det gælder blandt andet KWS Agilis, KWS Lemuris, Orcade, Organa og Pasquita.

I tolerante sorter er bekæmpelse normalt sjældent nødvendig. Seges Innovation anbefaler dog bekæmpelse, hvis marken er sået før omkring 15. september, og der samtidig findes bladlus på mindst 15 procent af planterne.

Dermed kan sortsvalget have stor betydning for behovet for insektbekæmpelse i efteråret.

Undersøg planterne i modlys

Bladlusene kan være vanskelige at opdage ved en almindelig gennemgang af marken.

Det anbefales derfor, at man lægger sig ned og undersøger bladene i modlys.

Her kan bladlusene ofte ses som små mørke pletter. Ved en nærmere undersøgelse kan det afgøres, om der faktisk er tale om bladlus.

Det er også vigtigt at kontrollere planternes nederste dele, da bladlusene kan opholde sig på stænglerne helt nede ved jordoverfladen.

Efterårets registreringer fortsætter frem til 2.-3. november. Dermed vil de kommende uger vise, om bladlusene fortsætter deres aktivitet, eller om faldende temperaturer efterhånden begrænser forekomsten.

Indtil da er opfordringen klar: Særligt i tidligt såede marker bør landmændene følge udviklingen nøje og vurdere behovet for bekæmpelse ud fra de konkrete forhold.