Med coronaens tunge skyer stadigt hængende lige i trætoppene, blev Patriotisk Selskabs årlige planteavlskonference afholdt i nye rammer. Med en kort beretning for planteavlsformanden og en lidt længere fra chefkonsulent Erik Andkær Pedersen, blev konklusionen på online-mødet, at der stadig er nok at arbejde med, men at 2020 dog, i forhold til planteavlen, viste sig fra sin bedre side.
Godt 100 personer så med, da Patriotisk Selskabs årlige planteavlskonference – i en noget anderledes form en vanlig – løb af stablen sidste onsdag i januar.
- Det er det muliges kunst. Derfor kort og konkret og med kun en indlægsholder, indledte formand for foreningen planteavlsudvalg, Hans Boesen, med henvisning til corona og de begrænsninger, der deraf følger.
Hans Boesen fremhævede årets debatter om glyphosat og kvælstof som de emner, der har fyldt mest hos ham selv.
Fortsat glyphosat?
- Jeg lægger især vægt på, at formanden for planteavlsudvalget i Landbrug & Fødevarer ved den netop afviklede plantekongres lovede, at vi også har glyphosat i 2025. Det håber jeg, at han får ret i.
- Men vi er nødt til selv at gøre en indsats. Vi skal for eksempel ikke konstant sprøjte vores efterafgrøder ned, hvis vi har tænkt os at pløje efterfølgende. Lad det være en individuel vurdering hver gang, appellerede han.
- Får vi ikke lov at beholde glyphosat frem i tiden, bliver det svært at nå klimamålene. Så kommer vi eksempelvis til at bruge meget mere diesel i markerne, vurderede formanden og fremhævede ligeledes reduktionen af kvælstofudledning som en stor udfordring.
- Skal vi op på de mængder, der er meldt ud i dag, vil der ikke være meget landbrug tilbage, noterede Hans Boesen og henviste til beregninger fra Seges, der viser, at op mod en million hektar skal braklægges, ligesom der skal sås endnu flere efterafgrøder end i dag, hvis målet skal nås.
Gode udbytter
Chefkonsulent Erik Andkær Pedersen overtog dernæst skærmen og indledte som eneste indlægsholder beretningen om 2020 med gode udbytter.
- Vårsæden gav fantastisk. Havren var med rekordavl og kvaliteten flot med høj rumvægt. Vårbyg gav uens fremspiring, men også kanon avl og kvalitet. Vårhveden gav de højeste udbytter nogensinde. Det var en fornøjelse.
Chefkonsulenten fremhævede hestebønnen som en afgrøde med meget stor variation.
- Vi så i 2020 store forskelle i udbyttet på Lolland og på Bornholm, så det er en usikker afgrøden, der kræver god jord og nedbør i blomstringen. Men den er god ved græsproblemer, understregede han.
God kerneindlejring i vintersæd
Tidlig såning af vintersæd viste sig i 2020 at være en fordel.
- Det blev kun mere vådt, og udbytterne overraskede meget positivt med en god kerneindlejring, sagde Erik Andkær Pedersen og ønskede øget fokus på ukrudtssprøjtningerne, og henviste til stigende problemer med græsukrudt i vintersæd.
- Særlig resistent italiensk rajgræs breder sig i disse år, og det er meget foruroligende, lød det fra Erik Andkær Pedersen, som fremhævede som vigtige tricks mod græsukrudtet, at man lader stubben ligge urørt, så spildfrø kan spire.
Udsæt såtiden mod græsukrudt
- Brug gerne en strigle, så spildfrø ikke gemmes i halmen og udsæt såtiden, hvis muligt.
En udsættelse af såtiden med 14 dage reducerer græsukrudtet med 50 procent, men kan ifølge chefkonsulenten være dyrt især i kolde områder.
Også falsk såbed og såning, hvor jorden blandes mindst muligt op, blev fremhævet, ligesom højere udsædsmængde og radrensning er mulige emner i kampen mod græsukrudtet.
Sidst blev nævnt mere vårsæd som en mulighed, da der dermed er god tid til at give Roundup før fremspiring.
Nye muligheder
De kommende år vil det blandt andet være muligt at opnå tilskud til udtagning af lavbundsjorde, ligesom også salg af CO2-ækvivalenter formentlig vil blive mere udbredt.
Efterafgrøder vil blive målt ud fra biomasse, og det bliver ifølge Erik Andkær Pedersen måske muligt at bruge spildkorn til opfyldelse af kravet.
- Og måske ser vi kvælstoffikserende planter begynde at tælle i efterafgrødekravet. Regelsættet er endnu ukendt, men det vil være fedt, hvis det bliver en realitet og især spændende på planteavlsbrug.
Nye film
Efter mødet blev der til samtlige deltagere fremsendt fire film med temaerne: »Præcisionsjordbrug«, »Grumme græsser«, »Vækstregulering, fundamentet for højt udbytte« og »Mekanisk ukrudtsbekæmpelse og økologi«.
De fire film gør det ud for tidligere års indlæg på konference og er en ny spændende måde at formidle viden på. I videoerne er man med planteavlskonsulenterne i marken, og hører anbefalinger fra både konsulenter og de landbrug, der besøges.