Mere end halvdelen af de landmænd, der lægger om til pløjefri dyrkning, får højere udbytter eller samme udbytter som med ploven. Det oplever planteavlskonsulent hos Fjordland og PløjefriRådgiver hos FRDK, Lars B. Andreasen.
Materialet er lavet i samarbejde mellem FRDK og Effektivt Landbrug.
Flere og flere landmænd i Thy, på Mors og Salling lægger om til pløjefri dyrkning. Mange af dem har planteavlskonsulent og PløjefriRådgiver Lars B. Andreasen med på sidelinjen.
Han hører tit, at man mister udbytte, når man lægger sin driftsform om til pløjefri dyrkning. Men sådan er virkeligheden ikke.
- Generelt kan jeg ikke sige, at de, der lægger om, falder i udbytte. Faktisk oplever de fleste en stigning, siger konsulenten.
Hvis der er en nedgang, så skyldes det i højere grad årets variation, end det skyldes dyrkningsformen, understreger han.
Vårbyg-udbytte er steget med to ton
En af de landmænd, der har oplevet stigende udbytter, er planteavler og slagtegriseproducent Jens Knudsen, Roesdal i Vejby på Vestsalling. Han driver 90 hektar og gik over til pløjefri dyrkning i 2009.
For fire år siden begyndte han også at så direkte efter hestebønner og raps.
Han har registreret sine udbytter helt tilbage til 2004, hvor byg lå omkring syv ton pr. hektar i gennemsnit indtil 2009. Siden dengang er de steget støt, og i dag ligger han på omkring syv ton. Hvede lå omkring cirka syv ton pr. hektar og er steget til omkring otte ton.
- Den meget større avl i vårbyg skyldes helt sikkert, at marken er meget tidligere farbar, så vi får sået tidligere. Vi kan få nedfældet gylle meget tidligere end naboerne, fortæller han.
Samtidig kan han køre i en længere periode i efteråret, og også selvom det er vådt.
- Vi er altid sikre på at få etableret hveden, fortæller han.
Større stabilitet
En del af udbyttefremgangen tilskriver Jens Knudsen også markens stabilitet og modstandsdygtighed overfor for eksempel store nedbørsmængder.
- Jorden dræner meget bedre, og det er en stor gevinst, siger han.
Han oplever også en mere ensartet fremspiring modsat tidligere, hvor der kunne være golde pletter i marken.
- Jeg har helt klart fået en større sikkerhed i avlen, siger han.
Planteavler Jens Knudsen er steget cirka to ton i udbytte i vårbyg og omkring et ton i hvede, siden han gik over til pløjefri dyrkning i 2009. Udbytterne burde falde
I teorien burde udbytterne falde. Når man dropper ploven efter mange års intensiv jordbearbejdning og efterlader en masse afgrøderester på jordoverfladen, mangler der mikroorganismer til at nedbryde det organiske materiale.
- Vi skal have opbygget en helt ny bakterieflora, og jorden er slet ikke indstillet til at kunne omsætte de mængder, siger Lars B. Andreasen.
Forsøg viser også, at der vil være en udbyttenedgang de første to til tre år.
- Vi fortæller derfor de, der vil lægge om, at de skal forvente en udbyttenedgang, men de bliver som regel positivt overraskede, fortæller konsulenten.
Fokus giver bonus
Men i realiteten sker der noget helt andet, end teori og forsøg viser. Lars B. Andreasen vurderer, at cirka 60 procent oplever udbyttefremgang eller de samme udbytter som før.
- Når en landmand skifter dyrkningssystem, får han et øget og skærpet fokus på, hvad det er, han gør. Han tager ikke længere hovedet under armen, og bare gør, som han altid har gjort. Når der ofres den ekstra opmærksomhed, så vil udbytterne stige. Det ville de også have gjort, hvis han havde ofret sin pløjning den opmærksomhed, siger han.
Den stigende udbytter skyldes især, at vårbyggen kan sås tidligere, fordi jorden er farbar langt tidligere end før og afdræner bedre. Her ses tydelige regnormegange i jorden. Bedre rettidighed
En af de ting, der ændrer sig, er, at der kun køres i marken, når den er tjenlig til det, for en harve kan ikke på samme måde lave et såbed i en jord, der ikke er helt klar.
- Vi undgår at køre for tidligt i marken, bare fordi vi kan, og det betyder, at vi får sået på det rette tidspunkt, siger Lars. B. Andreasen.
Den øgede fokus og deraf rettidigheden kan i nogle tilfælde give 10-20 procent ekstra udbytte.
- Og så har man tilmed sparet en række omkostninger, siger konsulenten.
Fejl kan koste udbytte
Al begyndelse er svær. Og der er mange ting at lære, når man beslutter at ændre dyrkningssystem. Lars B. Andreasen ser en del begynderfejl. Blandt andet at man går direkte fra pløjning til direkte såning.
- Det bliver sjældent særligt godt, for her skal jorden være endnu mere klar end i det harvede system, forklarer konsulenten.
Af og til oplever han også, at der er en ny pløjefri landmand, der ikke tager sædskifte alvorligt.
- Det lærer man hurtigt, at man skal gøre, fortæller han.
Men generelt er de nye pløjefri landmænd gode til at søge råd og vejledning. Både på nettet og via kollegaer.