Seniorforsker Thomas Nord-Larsen understreger overfor Videnskab.dk, at ny skovrejsning i Danmark skal ske på den mindst produktive landbrugsjord for at opnå optimal klimaeffekt. Hvis skoven plantes forkert, kan det skade både klima og biodiversitet, selvom det umiddelbart hjælper på CO2-regnskabet.
Regeringens grønne trepartsaftale, der indebærer etablering af 250.000 hektar ny skov frem mod 2045, kan få alvorlige konsekvenser for både klima og biodiversitet, hvis den ikke udføres med omtanke.
Det siger seniorforsker i naturforvaltning Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Seniorforskeren understreger, at skovrejsning skal finde sted på de mindst produktive landbrugsjorde, for at skoven kan bidrage effektivt til den grønne omstilling.
- Vi har en politisk pligt til at bruge vores visdom på klimaområdet
Alvorlige negative konsekvenser
- I det omfang skovrejsning gennemføres uintelligent og på de »forkerte« steder, vil det nok stadig være godt for det danske klimaregnskab, men det kan have alvorlige negative konsekvenser for klimaet, advarer Thomas Nord-Larsen.
Seniorforskeren har bidraget til udviklingen af Danmarks Skovstatistik og har været med til at udvikle modeller, der viser, hvor meget CO2 danske skove optager. Han påpeger, at det er vigtigt at beskytte biodiversitet i områder, hvor der allerede findes værdifuld natur, mens skov til træproduktion kan etableres på de mest egnede dele af landbrugsjorden.
Aftalen indebærer en fond på 40 milliarder kroner og skal sikre en skovrejsning på 250.000 hektar, hvoraf 100.000 hektar bliver urørt skov. Formålet med skovrejsningen er både at binde CO2 og skabe råmateriale til fremtidens grønne samfund.