Så spillede regeringen endelig ud

Regeringen har onsdag præsenteret sit længe ventede klima- og miljøudspil for landbruget. Overskrifterne lyder på udtagning af lavbundsjord, fastholdelse af kvælstofmål, storsatsning på pyrolyseteknologi og flytning af 20,5 procent af landmændenes støtte fra søjle 1 til søjle 2.

Miljøminister Lea Wermelin (S), fødevareminister Rasmus Prehn (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) præsenterede regeringens landbrugsudspil onsdag formiddag i Tåstrup. Foto: Lasse Ege Pedersen

Næsten tre måneder skulle der gå, fra regeringen skød forhandlingerne om en landbrugsaftale på klima- og miljøområdet i gang, til regeringen så selv meldte ud, hvad den overhovedet vil på området.

På Agrovej i Tåstrup, hvor Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har nogle arealer, præsenterede fire af regeringens ministre, med fødevareminister Rasmus Prehn (S) i spidsen, således et udspil, der indeholder alt fra målsætning om reduktioner af klimagasser til reduktion af kvælstof til vandmiljøet.

Udspillet kommer nu det næste stykke tid til at danne basis for de reelle forhandlinger med Folketingets andre partier, som bliver indledt torsdag klokken 11.

Når det kommer til klimadelen, lyder det fra regeringen, at udspillet viser vejen til, hvordan man får reduceret landbrugets udledning af CO2 med 7,1 millioner tons CO2 inden 2030.

Her sætter regeringen sin helt store lid til en række nye teknologier som for eksempel pyrolyse og bioraffinering af græs, som vurderes at have et samlet teknisk potentiale på cirka 5 millioner tons CO2.

Regeringen afsætter nu 700 millioner kroner til forskning og udvikling på landbrugsområdet. 222 millioner af dem går til forskning i pyrolyse-teknologien, som især omfatter det meget omtalte SkyClean-projekt. 260 millioner kroner er der sat af til bioraffinering af græs.

Udtagning af lavbundsjord

1,6 millioner tons af de 7,1 millioner tons CO2-reduktion inden 2030 skal findes på blandt andet udtagning af lavbundsjord og hyppigere udslusning af gylle. Når det kommer til udtagning af lavbundjord, så lægger regeringen op til at udtage og sikre vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. Til den indsats er der afsat 3,8 milliarder kroner, som tages fra EU’s fælles landbrugspolitik.

De resterende 0,5 millioner tons af den 7,1 millioner tons store CO2-reduktion skal findes via allerede eksisterende ordninger.

Fastholder kvælstofmål

Når det kommer til miljødelen af udspillet, handler det om kvælstof. Regeringen har her meldt ud, at den fastholder det kvælstofmål, som Aarhus Universitet i december regnede sig frem til, og som ifølge Miljøstyrelsen betyder, at der skal findes indsatser for reduktion på 15.000 tons, inden man er i mål.

I første omgang skal landbruget reducere sin udledning med 10.400 tons frem mod 2027. Det skal ifølge regeringen gøres på to måder. På den ene side via den målrettede regulering som især efterafgrøder, men også reduktion af gødningskvoten.

I den målrettede regulering skal der findes kvælstofreduktioner på cirka 6.500 tons, når vi når 2027. De kommende krav skal indfases gradvist løbende fra 2025. Yderligere 3.900 tons kvælstofreduktion skal findes via yderligere kollektive virkemidler, som for eksempel vådområder.

I 2023 eller 2024 vil man finde ud af, hvordan man finder den resterende del af kvælstofreduktionen.

Flytter landbrugsstøtte

Når det kommer til finansieringen af den grønne omstilling, så vækker det her opsigt, at regeringen planlægger at gøre øget brug af såkaldt modulation, hvor man flytter penge fra den søjle, hvor den direkte landbrugsstøtte befinder sig, over til landdistriktspuljen.

Regeringen flytter i dag 7 procent af støtten, men det bliver nu hævet til 20,5 procent. Samlet set er der her tale om en reduktion på 800 millioner kroner årligt, svarende til cirka 60.000 kroner årligt.

Satser på økologi

Når det kommer til økologi, er der lagt op til, at man vil forhøje arealstøtten til økologiske arealer. Det er et led i ambitionen om at fordoble det økologiske areal.

I 2023/2024 er der lagt op til, at regeringen vil »genbesøge« den grønne omstilling af landbruget, så man kan sikre, at man er på rette kurs.

Læs også