Udtagning eller græsraffinering?

Mælkeproducent Niels Hedermann, Brønderslev, er en af de landmænd, der kan blive hårdt ramt, hvis det bliver besluttet at tage store arealer med lavbundjord ud af produktionen. Forleden fik han besøg af tre Venstre-politikere for at drøfte mulige alternativer.

Omkring halvdelen af Niels Hedermanns (tv) jord risikerer at blive taget ud af drift. Anne Honoré Østergaard og Asger Christensen var forleden på besøg for at drøfte alternativer. Fotos: Christian Carus Cirka 9.500 hektar omkring Store Vildmose er klassificeret som JB11. På kortet, der bliver holdt af Søren Greve Olesen, LandboNord, er det markeret med grønt. Niels Hedermann, Anne Honoré Østergaard, Asger Christensen og Mikael Klitgaard er alle enige om, at der skal ses på alternativer til udtagningen af lavbundsjord.

I regeringens nyligt fremlagte landbrugsudspil lægger man op til at tage 88.500 hektar lavbundsjord ud af drift. Bliver udspillet en realitet, kan det få store konsekvenser for mælkeproducent Niels Hedermann i Vendsyssel.

- Omkring halvdelen af vores jord er lavbundjord, så det er over 400 hektar, vi taler om. Og på en kvæggård hænger grovfoderproduktionen på marken bare rigtig meget sammen med, hvad der foregår i stalden, hvor en svineproduktion måske er mere opdelt. Langt det meste af mit foder bliver kørt ind fra marken, fortæller Niels Hedermann, der forleden fik besøg af tre Venstre-politikere, EU-parlamentarikeren Asger Christensen, folketingsmedlemmet Anne Honoré Østergaard og borgmester i Brønderslev Kommune Mikael Klitgaard, til en snak om mulige alternativer til lægge lavbundsjorden under vand.

- Vi bliver nødt til at komme med nogle bud på, hvad man kan gøre i stedet for at lukke ned, konstaterede den nordjyske landmand.

Mens udtagning af lavbundsjord kan give udfordringer for Niels Hedermann på Klovborg, der har ejendomme ved Brønderslev og Tylstrup, vil en udtagning også ramme mange andre jordbrugere i området.

På et kort kunne Niels Hedermann således vise, at omkring 9.500 hektar jord i området omkring Store Vildmose er klassificeret som JB11, altså lavbundsjord.

Find flere værktøjer

For Asger Christensen, der sidder i Europa-parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, er der ingen tvivl om, at der skal andre værktøjer i spil end udtagning af landbrugsjord.

- Vi skal holde fast i, at udslippet af drivhusgasser skal ned, men ikke på bekostning af produktionen. Derfor gælder det om at finde så mange værktøjer som muligt frem i stedet for at lukke ned, konstaterede han efter en rundtur på bedriften og et oplæg fra LandboNords chefkonsulent for planter, Søren Greve Olesen.

Chefkonsulenten ser det også som en nødvendighed, at der bliver kigget på en bredere pallette af løsninger end politikerne gør lige nu.

- Man ser meget isoleret på udtagning af jord som en løsning. Måske er det også det nemmeste at sætte lavbundsjordene under vand, men når man så samtidig ser, at isen på den sibiriske tundra begynder at smelte, batter det ingenting, at vi har taget et par hektar ud af drift herhjemme. Så spørgsmålet er, om vi kan lave mere klimavenlige løsninger med mere perspektiv, sagde Søren Greve Olesen.

- Samtidig tror jeg også man skal passe på med ikke at få skabt en situation, der kan ende i et bondeoprør. Minkbranchen blev lukket over natten og Vendsyssel var den landsdel med flest minkavlere. Nu har vi så endnu en flok landmænd, der risikerer at må lukke produktionen, sagde chefkonsulenten.

Græsprotein

En af mulighederne for mere klimavenlig produktion på lavbundsjordene kunne være fremstilling af græsprotein. Derfor havde Niels Hedermann opfordret Søren Greve Olesen til at dykke ned i emnet.

- Set fra landmandens synspunkt er Vildmosen jo et fantastisk sted at producere græs. Her tørrer jorden ikke ud om sommeren – faktisk er de tørre år de bedste heromkring, konstaterede LandboNord-konsulenten, der ser masser af fordele ved bioraffinering af græsprotein.

- Når græs kan blive til protein for både drøvtyggere og enmavede dyr, kan det erstatte importeret soja, hvor man både diskuterer bæredygtigheden i forhold til produktion og transport. Samtidig er græs en afgrøde, der kan produceres stort set uden pesticider og giver et højt udbytte, konstaterede han.

Positiv klang

I forhold til etablering af et anlæg til at raffinere græsproteinet blev der over kaffen prikket til borgmester Mikael Klitgaard. For når nu nabokommunen, Hjørring, har flere biogasanlæg end Brønderslev, ville et anlæg til græsprotein da være en oplagt måde at melde sig ind i klimakampen på.

Og borgmesteren var bestemt positiv.

- Jeg tror, der er potentiale i græsprotein. I forhold til omverdenen har græs også en positiv klang. Så det kunne bestemt være et interessant projekt, konstaterede Mikael Klitgaard, mens Anne Honoré Østergaard også havde svært ved at se negative sider ved et græsprotein-eventyr.

- Er der overhovedet noget, man kan blive sur over i forhold til det her, spurgte hun.

Her havde Søren Greve Olesen kun én ting at sætte fingeren på:

- Det kan være en udfordring, at det her ikke vil være et »quick fix« som at sætte lavbundjordene under vand, konstaterede han.

- Men det vil heller ikke have samme konsekvenser for landbruget, som med det nuværende forslag om dyrkningsstop og de allerede gældende regler om kvælstofreduktion på 50 kg pr. hektar på JB11-jord kun står med valget mellem en hurtig eller en langsom død, tilføjede han.

Mens første anlæg til bioraffinering af græs herhjemme blev sat i gang sidste år, kunne Asger Christensen melde, at flere europæiske lande også arbejder på sagen.

- Jeg har holdt møder i parlamentet med folk fra Holland og Irland, der er hoppet på samme tog. Så i løbet af to-tre år, kan produktion af græsprotein køre på fuld skala, vurderede han.

Læs også